Verdens forsyning af æg er knap - det fører til høje priser

Mellem 6 og 8 procent af samtlige æglæggende høns i Frankrig og USA er slået ned som følge af fugleinfluenza det seneste år. Kombineret med krig i Ukraine fører det til mangel på æg - og store prisstigninger for forbrugere og industri.
Pandemien af fugleinfluenza har medført, at mange millioner fjerkræ er slået ned. Heraf store mængder af æglæggende høns. Det kan nu ses tydeligt på verdens produktion. | Foto: Gorm Branderup/INDBLIK
Pandemien af fugleinfluenza har medført, at mange millioner fjerkræ er slået ned. Heraf store mængder af æglæggende høns. Det kan nu ses tydeligt på verdens produktion. | Foto: Gorm Branderup/INDBLIK

De mange udbrud af fugleinfluenza på verdensplan fører nu til en decideret knaphed på verdens forsyninger af æg.

Manglerne fører til store prisstigninger, hvilket igen er en udfordring for såvel forbrugere som industri. Især for lavindkomst forbrugere, der i høj grad anvender den billige proteinkilde som alternativ til dyrere kød.

Det skriver Reuters.

Mere end 19 mio. æglæggende høner i USA er slået ned i år for at forsøge at bekæmpe fjerkræ-sygdommen. Det svarer til omkring 6 procent af den samlede bestand i landet. Også i Frankrig vurderer mediet, at op mod 8 procent af de æglæggende høner er aflivet.

Ud over forsøgene på at inddæmme sygdommen, udgør de kraftigt stigende omkostninger til foder, energi, samt en generel mangel på arbejdskraft også en begrænsende faktor på produktionen af æg, beretter mediet.

Oveni i det hele kommer så Ukraine-krigen, hvor Rusland i februar invaderede sit naboland. Ukraine har nemlig de seneste år været storproducent af æg, med en produktion på mellem 14,1 og 16,2 mia. æg årligt. Det er mere end de 15,7 mia. æg, som Frankrig som EU’s største ægproducent producerede. Det betyder, at Ukraine i de senere år er blevet EU’s største ægleverandør, med omkring halvdelen af unionens import.

Også en række mellemøstlige lande har importeret store mængder af æg fra den nu krigsramte nation.

Ægpriser stiger kraftigt

Knapheden påvirker tydeligt priserne. Store æg er steget på til det andet højeste niveau nogensinde - en stigning på 200 procent af for et år siden på spotmarkedet i USA, beretter Reuters.

Også i Frankrig er engrospriserne på skalæg steget med 69 procent fra sidste år, udtaler FranceAgriMer til mediet.

”Industrien er i en generel form for panik,” udtaler Marcus Rust, der er koncerndirektør hos Rose Acre Farms, der er den andenstørste ægproducent i USA. Virksomheden alene har mistet omkring 1,5 mio. hønniker på en farm i Iowa til sygdommen.

Alene i Iowa er over 5 mio. æglæggende høns slået ned. Så sent som i denne uge blev yderligere 1,7 mio. dyr slået ned i Nebraska på grund af et udbrud af fugleinfluenza.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Photo: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også