Mai Villadsen overtager klimaordførerskabet i Enhedslisten

Partiets politiske ordfører overtager området fra Søren Egge Rasmussen.
Foto: Philip Davali
Foto: Philip Davali
AF RITZAU

Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, tager klimaordførerskabet i partiet, der tidligere har ligget hos Søren Egge Rasmussen.

Skiftet sker ifølge Mai Villadsen - der tidligere var klimaordfører - for at sætte klimakrisen og klimaindsatsen ”helt øverst” på den politiske dagsorden.

”Klima- og miljøpolitikken har altid været noget af det vigtigste for Enhedslisten. Men nu vil vi gerne sætte ekstra trumf på. Opruste på klimakampen. Og derfor gør vi mig til klimaordfører,” siger den politiske ordfører.

Siden Mai Villadsen blev politisk ordfører for Enhedslisten i starten af 2021 har hun ikke haft andre ordførerskaber.

”Jeg kommer selvfølgelig til at bruge tid på alle mulige andre områder også. Men klimaet kommer til at være fuldkommen afgørende. Vi skal lave en enorm omvæltning af vores samfund meget, meget hurtigt.”

”Både for at komme af med de fossile brændstoffer fra Rusland og andre rædselsregimer. Men også fordi det haster så meget med den grønne omstilling,” siger Mai Villadsen.

Hun siger, at Søren Egge Rasmussen har været en ”fantastisk klimaordfører”, men at han har mange andre ordførerskaber.

Ifølge Søren Egge Rasmussen selv er overdragelsen sket i fred og fordragelighed. Og også han ser det som en styrkelse, at posten flytter fra hans bord til Mai Villadsen.

”Jeg mente allerede, da Mai blev politisk ordfører, at hun skulle have beholdt klimaordførerskabet. Men forstod også godt, at det var en arbejdskrævende post.”

”Så jeg er glad for oprustningen. Det er klart, at den politiske ordfører eksempelvis har lettere adgang til medierne, end jeg har,” siger han.

Skiftet sker tidsmæssigt i en periode, hvor der maksimalt er lidt over et år til næste folketingsvalg. Adspurgt om, hvorvidt det skal ses i det lys, siger Mai Villadsen:

”Vi har behov for at handle langt mere på klimakrisen. Vi er kommet igennem med meget i denne her regeringsperiode, men meget er også gået meget langsomt.”

”De kriser - corona og nu krigen i Ukraine - viser, at der nogle gange er politisk villighed til at handle hurtigt og finde pengene. Jeg forstår ikke, hvorfor den krisebevidsthed ikke har indfundet sig på klimaområdet. Så det er også med det formål, jeg gerne vil være klimaordfører.”

Enhedslisten om grøn skattereform: Et kæmpe tilbageskridt

Støttepartier savner CO2-afgift i udspil til skattereform

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også