Tre foreninger slår pjalterne sammen i nyt politisk sekretariat

En lang række komplekse sager, som i fremtiden får stor betydning for landmanden, kræver mere af landboforeningerne som politiske aktører, lyder det fra tre sydlige foreninger, der nu slår sig sammen.
Foto: Landbosyd
Foto: Landbosyd

Landbruget skal have en stærkere fælles stemme i Syd- og Sønderjylland.

Sådan lyder det fra bestyrelserne i Kolding Herreds Landbrugsforening, Sønderjysk Landboforening og LandboSyd i en pressemeddelelse.

De tre foreninger har besluttet at etablere et fælles politisk sekretariat, som skal styrke den politiske interessevaretagelse, og koordinere foreningernes dialog med politikere og myndigheder.

De tre formænd, Hans Damgaard, Kolding Herreds Landbrugsforening, Christian Lund, Sønderjysk Landboforening, og Henrik Jessen, LandboSyd siger enstemmigt i pressemeddelsen:

”Vi har i disse år en lang række komplekse sager, som har enormt stor betydning for landmændene i regionen. Vandplaner, klimatilpasning og grundvandsbeskyttelse er blot nogle af dem. Det kræver i fremtiden endnu mere af os som politiske aktører, og derfor vælger vi at pulje kræfterne.”

AgriWatch har før beskrevet, hvordan flere landboforeninger har efterlyst mere rådgivning og hjælp, når det kommer til den grønne omstilling i landbruget.

Flere formænd har kritiseret den nuværende rådgivning og vidensdeling fra især Landbrug & Fødevarer, som flere beskriver som mangelfuld i det vigtigste emne for landmanden netop nu: Nemlig klimarådgivning.

Landboforeninger mangler klimarådgivning: ”Vi har brug for, at elefanten bliver skåret i små stykker”

De tre formænd siger ligledes i pressemeddelsen:

”Vi er overbevist om, at det kan bidrage til at skabe flere politiske resultater og dermed værdi for vores medlemmer. Ambitionen med det nye sekretariat er at kunne løfte de særlige regionale og lokale dagsordener i vores område. Samtidigt kan vores politiske indsats i lokale og regionale sager selvfølgelig bidrage til det fælles nationale arbejde, som Landbrug & Fødevarer varetager dygtigt.”

Smågriseproducent vinder kampvalg om Landbosyds formandspost

Investeringer får overskuddet til at skrumpe i SLF: ”Vi er ovenud tilfredse”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også