Enhedslisten vil skære landbrugsstøtten til gødskende landmænd

Landmænd skal ikke kunne få landbrugsstøtte, hvis de bruger gødning i udvalgte områder, mener Enhedslisten.
Det ringe havmiljø hænger sammen med landmænds gødning, påpeger Pelle Dragsted. | Foto: Axel Emil Hammerbo
Det ringe havmiljø hænger sammen med landmænds gødning, påpeger Pelle Dragsted. | Foto: Axel Emil Hammerbo
AF RITZAU

Hvis man som landmand bruger gødning og sprøjtegift, skal det være slut med at modtage landbrugsstøtte.

Det mener Enhedslisten, der vil lave en ny kombination af drikkevandsbeskyttelse og økonomisk støtte til landmænd.

”Det virker skørt på mig og mange andre danskere, at vi ikke alene accepterer udledningen af kvælstof til vores fjorde, der slår dem ihjel – vi finansierer det faktisk,” siger Pelle Dragsted, politisk leder af Enhedslisten.

”Vi giver milliarder i skatteyderbetalt landbrugsstøtte til, at landmænd kan kvælstofforurene vores havmiljø. Vi betaler selv for, at havet bliver slået ihjel.”

I dag får landmænd landbrugsstøtte baseret på, hvor stort et areal de breder sig over. Det kaldes hektarstøtte.

Enhedslisten vil bruge arealaspektet til at sikre et bedre vandmiljø ved at udpege udvalgte natur- og vandmiljøparker.

Hvis landmænd bruger gødning eller sprøjtegift i de udvalgte zoner, skal deres landbrugsstøtte fjernes. Hvis man derimod rejser skov eller genetablerer natur, beholder man støtten.

”Vi vil gerne bruge hektarstøtten som redskab til at regulere adfærden i landbruget og skabe incitamenter til en drift, der ikke ødelægger fjorde og have,” siger Pelle Dragsted.

Enhedslisten har tidligere været med til at foreslå de omtalte fredede drikkevandszoner. Op til valget i 2022 gik venstrefløjen ud med budskabet sammen med socialdemokratiske Mette Frederiksen.

Men efter Socialdemokratiets regeringsdannelse med Venstre og Moderaterne er fokus på området forsvundet, siger Pelle Dragsted, og derfor forsøger partiet igen.

”Socialdemokraterne løb fra den aftale,” siger Pelle Dragsted.

Miljø- og landbrugspolitikken er i stedet blevet dikteret af landbruget, mener han.

”Vi har en regering, der i høj grad giver det industrielle landbrug vetoret på politikken. Men det er ikke vores tilgang.”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også