Økonomer ser lavere renter være på vej i Europa

Aktuelt ligger renten fortsat på det højeste niveau siden finanskrisen.
ECB i Frankfurt. | Foto: Wolfgang Rattay
ECB i Frankfurt. | Foto: Wolfgang Rattay
AF MARKETWIRE

Den Europæiske Centralbank har torsdag fastholdt renten, men samtidig sendes der et signal om, at de lavere renter er på vej.

Det er den klare vurdering fra flere økonomer oven på dagens melding fra ECB.

”Som forventet har Den Europæiske Centralbank ikke ændret renterne ved dagens møde, men den kommer med et rimelig klart signal om, at der er en rentenedsættelse i vente på næste møde, hvis ellers økonomien udvikler sig som forventet,” skriver Las Olsen, cheføkonom i Dansk Erhverv, i en kommentar.

Han henviser til, at der i meddelelsen fra centralbanken direkte står, at det under en række forudsætninger ”vil være passende at reducere det nuværende niveau af pengepolitisk stramhed”.

”Mange af bankens forskellige chefer, inklusive Christine Lagarde, har den seneste måneds tid gjort sig umage for at signalere, at en rentenedsættelse var usandsynlig her i april men sandsynlig ved næste møde 6. juni. Det er der ikke sket noget, der rigtig ændrer ved,” siger han videre.

Hos DI bemærker cheføkonom Allan Sørensen, at det endnu er for tidligt at slække på den stramme pengepolitik for centralbanken. Aktuelt ligger renten derfor fortsat på det højeste niveau siden finanskrisen, men lavere renter rykker nærmere, mener han.

”Aftagende inflation og lav vækst baner vejen for snarlige rentesænkninger fra ECB. På den anden side så står arbejdsmarkedet stadig stærkt og priserne på tjenester stiger fortsat for hurtigt, og derfor er ECB afventende med den første rentesænkning,” siger Allan Sørensen.

Inflationen i eurozonen ligger aktuelt på 2,4 pct., mens kerneinflationen er på 2,9 pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også