Ombudsmanden afviser offentlig indsigt i advarsler i minksag

Ombudsmanden mener ikke, at myndighederne kan kritiseres for aktindsigtsafslag i tilbagekaldelse af advarsler.
Foto: Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen
af ritzau

Flere journalister har klaget over myndighedernes afslag på aktindsigt i sager om tilbagekaldelse af advarsler til embedsmænd i minksagen.

Folketingets Ombudsmand har behandlet klagerne og har ikke fundet grundlag for at kritisere myndighederne for at afvise udlevering af oplysningerne.

Det skriver ombudsmanden i en pressemeddelelse onsdag.

Det drejer sig om tre sager, hvor Rigspolitiet og Statsministeriet gav afslag på aktindsigt i tilbagekaldelse af advarsler i minksagen.

I alle tre sager indgik det efterspurgte materiale i personalesager, som man som udgangspunkt ikke kan få aktindsigt i.

Et væsentligt spørgsmål i sagerne var derfor, om materialet skulle udleveres efter en særlig paragraf i loven.

”Ud fra denne bestemmelse er der nemlig i personalesager ­ som en undtagelse til lovens hovedregel ­ ret til aktindsigt i blandt andet oplysninger om disciplinære reaktioner i form af advarsel eller derover for ansatte i chefstillinger,” fremgår det fra pressemeddelelsen.

Loven giver kun ret til aktindsigt i ansættelsesmyndighedens materiale med den endelige afgørelse i sagen, selve advarslen, men ikke til andre dokumenter i sagen, lyder det.

Ombudsmanden fandt derfor ikke grundlag for, at der var ret til aktindsigt i de oprindelig afgørelser om at meddele advarslerne eller tilbagekaldelse af advarslerne.

En advarsel er den mildeste form for disciplinære straf, og flere embedsmænd fik en advarsel i forlængelse af Minkkommissionens arbejde. Herunder rigspolitichef Thorkild Fogde og departementschef i Statsministeriet Barbara Bertelsen.

Deres advarsler blev siden trukket tilbage.

Ti embedsmænd fik i forlængelse af Minkkommissionens arbejde forskellige disciplinære straffe, otte er nu droppet.

Minkkommissionen blev nedsat i april 2021 og afgav sin beretning i juni 2022.

Kommissionen skulle undersøge beslutningen om at aflive alle mink i Danmark i november 2020 under coronapandemien.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også