Opnåelsen af klimamålet for 2025 er præget af omdiskuterede regnestykker og kortsigtede klimatiltag.

Det udstiller en svaghed ved den måde, Danmarks klimamål er indrettet.

Sådan lyder det fra De Radikale, der derfor vil genåbne klimaloven og indføre et nyt klimamål.

”Det kalder på et opgør med den måde, vi laver klimamål på. Det kan ikke være nok bare at have en procentvis målsætning, hvor en minister på et tidspunkt kan blive reddet på målstregen af nogle beregninger,” siger partiets klimaordfører Samira Nawa.

Det nye mål skal tage udgangspunkt i, at det er de samlede udledninger af drivhusgasser over årene, der skal reduceres, og ikke kun udledningerne fra mål-år i eksempelvis 2025 og 2030.

Det er inspireret af budget-tanken, hvor det er den løbende udledning af drivhusgasser til atmosfæren, der tages højde for og reguleres.

”Vi er nødt til at have nogle absolutte mål for, hvor store CO2-reduktioner regeringen skal levere i en regeringsperiode eller inden for en bestemt årrække,” siger Samira Nawa.

Forslaget kommer, efter at regeringen meldte 2025-målet så godt som indfriet, fordi nye beregninger viste, at lavbundsjorde stoppede med at udlede drivhusgas tidligere end antaget.

Det kom dog efterfølgende frem, at forskerne i en anden undersøgelse anslår, at lavbundsjordene til gengæld udleder markant mere i den tid, de er aktive, end man hidtil har opgjort.

At lavbundsjordenes udledning stopper tidligere, kan derfor være godt i forhold til at nå klimamålet. Den højere historiske udledning kan derimod have skabt større skade for klimaet løbende.

Samira Nawa og De Radikale har endnu ikke udarbejdet en konkret model for, hvordan det nye klimamål konkret skal indrettes.

Men det vil medføre et væsentligt større krav om CO2-reduktioner, end der er planlagt for nuværende.

”Det betyder, at den til hver tid siddende regering har et større incitament til at handle hurtigere og levere CO2-reduktioner, fordi det også tæller i årene frem mod målet,” siger hun.

”Og hvis man først kommer på banen senere og følger hockeystavens logik, jamen så tæller det mindre.”

Ideen om at indrette den danske klimahandling efter et budget-mål har været fremhævet løbende af Theresa Scavenius, løsgænger i Folketinget, særligt da hun stiftede sit tidligere parti Momentum

”Den allervigtigste klimapolitiske debat, vi skal have, er, hvordan vi regner,” siger hun.

Det er derfor positivt, at flere partier bakker op om at få et budget-mål.

Theresa Scavenius påpeger, at det fuldt indført vil kræve massiv klimahandling, fordi Danmarks historiske udledninger allerede er tæt på at overstige det, som atmosfæren kan rumme for at holde Paris-aftalens 1,5-graders målsætning i live.

”Den fulde konsekvens er, at vi næsten har brugt vores budget, og det betyder, at vi ikke må have fossil produktion i Danmark.”