Hollandsk politi opløser landmænds demonstrationer

Landmænd i Holland har påsat brande og blokeret veje i protest over ringe markedsvilkår.
Hollandske landmænd har demonstreret den seneste tid, ligesom landmænd i flere andre europæiske lande har gjort. | Foto: Rob Engelaar/AFP/Ritzau Scanpix
Hollandske landmænd har demonstreret den seneste tid, ligesom landmænd i flere andre europæiske lande har gjort. | Foto: Rob Engelaar/AFP/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Politiet i Holland begyndte mandag at opløse en række demonstrationer bestående af primært landmænd på tværs af landet.

Landmændene har siden sidste uge blokeret veje og påsat brande i protest over de lave priser på deres produkter, stigende omkostninger, importen af billigere varer fra udlandet og EU’s miljøregulering.

På sociale medier kan man se videoer og billeder af brændende høstakke og dæk flere steder i landet.

Politiet oplyser, at man prøver at opløse demonstrationerne og tilbageholde de personer, der bryder loven.

Det er dog ifølge politiet ikke muligt i alle tilfælde, da demonstrationerne er spredt over hele Holland.

”Brande blev påsat, fyrværkeri blev fyret af, og traktorer kører på motorvejen,” lyder det i en udtalelse på det sociale medie X fra politiet i provinsen Gelderland.

”Det har ført til farlige forhold, hvilket vi tager meget alvorligt.”

Tidligere mandag blokerede landmænd fra både Belgien og Holland motorvejen mellem de to lande ved at parkere traktorer på grænsegangen, der går mellem Maastricht og Liege.

Lignende demonstrationer fandt sted ved flere grænseovergange fredag.

En række andre europæiske lande har også mærket landmændenes tiltagene vrede i den seneste tid.

I Frankrig spærrede utilfredse landmænd i sidste uge flere store indfaldsveje til hovedstaden Paris med hundredvis af traktorer.

Spanske landmænd har desuden sagt, at de vil tilslutte sig bevægelsen og organisere protester i februar.

En stor del af landbrugsreglerne, store økonomiske tilskud fra staterne og importregler besluttes i Bruxelles i fællesskab af medlemslandene og Europa-Parlamentet sammen med Europa-Kommissionen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også