Tidligere amerikansk finansminister advarer om høje renter til 2030

Økonomien klarer sig stadig godt, og det gør det mere sandsynligt, at renterne vil forblive høje, vurderer topøkonom. 
I USA er det Nationalbank-pendanten Federal Reserve, der fastsætter renten. | Foto: Jonathan Ernst/Reuters/Ritzau Scanpix
I USA er det Nationalbank-pendanten Federal Reserve, der fastsætter renten. | Foto: Jonathan Ernst/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Topøkonomen Larry Summers, der er USA’s tidligere finansminister, kan godt se de amerikanske renter forblive høje i mange år frem.

Økonomiens stærke præstation under den seneste lange periode med rekordhøje renter gør det nemlig tiltagende sandsynligt, at det neutrale renteniveau er steget, siger han ifølge Bloomberg News.

”Vi har en økonomi med en masse underliggende styrke ved renteniveauer, hvor det ville have syntes usandsynligt for noget tid siden,” siger Larry Summers til Bloomberg Television.

Derfor peger Larry Summers også på en god sandsynlighed for, at renterne i USA vil holde et gennemsnit på over 3 pct. indtil efter 2030.

Kommentarerne falder ikke lang tid efter, at de amerikanske myndigheder fredag præsenterede en brølstærk jobrapport for januar, der viste en langt større jobskabelse end ventet.

Samtidig blev også tallet for december oprevideret kraftigt.

Larry Summers er tidligere rektor for Harvard University og cheføkonom for Verdensbanken, men nok bedst kendt for sin tid som amerikansk finansminister fra 1999 til 2001, mens Bill Clinton var præsident.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også