Det kan godt være, at inflationen er faldet mærkbart, og at Danmark har den laveste inflation i Europa, men store lønhop kan smitte af på priserne i 2024 og øge inflationspresset, vurderer Nationalbanken.

Det skriver Børsen.

Selv om inflationen er faldet betydeligt i slutningen af 2023, er det ifølge Nationalbankens vicedirektør, Thomas Harr, endnu for tidligt at drage konklusioner om inflationsudsigterne i dansk økonomi.

Særligt forventes det hos Nationalbanken, at danskernes stigende løn vil være afgørende for, hvordan inflationen vil udvikle sig i 2024. Det skyldes, at selskaberne forventes at sende de stigende lønomkostninger videre til forbrugerne ved at lade det smitte af på priserne.

”Vi forventer højere lønvækst i år end sidste år, og det kan altså sætte sig i både inflationen og inflationsforventningerne,” siger Thomas Harr, og understreger, at det forventes at inflationen i 2024 vil stige i forhold til det nuværende niveau.

Nationalbankens prognose udspringer blandt andet af, at man forventer en fortsat solid efterspørgsel i 2024, samt at energipriserne, der tidligere har domineret inflationsudviklingen, ikke vil have den samme påvirkning i 2024 som i 2023.

Las Olsen, der er cheføkonom i Danske Bank er enig i Nationalbankens analyse, om at inflationskampen ikke er færdig endnu. Han påpeger, at vi stadig mangler at se den fulde effekt af renteændringer, lønefterspil og diverse prisreguleringer.

”Hvis man bliver i billedet med inflationskampen, vil jeg sige, at vi er foran et point, men kampen er ikke slut endnu, siger Las Olsen, og uddyber,

”Vi har lært, af tidligere runder med inflation, at det kan sprede sig som ringe i vandet på et senere tidspunkt.”