EU-Kommissionen overvejer et nyt klimamål, som ifølge danske EU-parlamentarikere kan være med at skærpe de politiske opgør om klimaet frem mod valget til EU-Parlamentet i juni.

EU-Kommissionen ventes ifølge mediet Politico i begyndelsen af februar at opstille det nye klimamål.

Her vil EU-Kommissionen ifølge Politico foreslå 90 procents reduktion af udledningen af drivhusgas inden 2040. Det sker efter input fra EU’s klimaråd.

Dermed vil EU-Kommissionen reelt lægge op til at skærpe tempoet i den grønne omstilling.

Det vil dog møde modstand i flere EU-lande, mener DF’s medlem af EU-Parlamentet, Anders Vistisen.

”Der har været store protester i Tyskland i de seneste uger. Vi har også haft et hollandsk valg, hvor bekymring over klimatiltag havde betydning for udfaldet.”

Han peger på, at de seneste års høje inflation og følelsen af faldende levestandard spiller ind.

”Derfor er der bare ikke den samme optik på meget udgiftsdrivende grønne tiltag, som der måske var for fire-fem år siden,” siger Anders Vistisen.

EU har et lovfæstet mål om at have nul udledning i 2050. Det var været styrende for Ursula von der Leyens arbejde som EU-Kommissionsformand i denne periode.

Her har hun haft et vedvarende fokus på at gennemføre den grønne pagt, der skal omstille EU’s klima-, energi-, transport- og skattepolitik, så de medvirker til at få nettoudledningen i EU ned.

Alligevel går det for langsomt. Især inden for transport, byggeri, landbrug og skovbrug. Det fastslog EU’s Videnskabelige Råd for Klimaforandringer torsdag.

Rådet, der er unionens pendant til Klimarådet i Danmark, anbefalede sidste år, at EU-landene reducerer deres udslip med 90-95 procent sammenlignet med 1990.

Det er den anbefaling, som den nye klimakommissær, Wopke Hoekstra, nu tilsyneladende vil følge op på.

SF’s medlem af EU-Parlamentet Kira Marie Peter-Hansen så gerne, at målet bliver skærpet fra EU-Kommissionens ventede forslag om 90 procent til 95 procents reduktion.

Men hun ser også risiko for øget splittelse på klimaområdet, hvis målet bliver opstillet.

”På europæisk niveau, så er det helt klart, at klima, og måske især natur, miljø og landbrug, bliver brugt til at lave politisk valgkamp,” siger hun.

I EU-Parlamentet er afstemningerne om klima og miljø blevet markant tættere, i takt med at den største gruppe i parlamentet, det borgerlige EPP, er rykket stadig tættere på borgere og virksomheder, der er bekymrede for, at den grønne omstilling bliver for dyr.

Derfor kan en nyt klimamål udløse kritik, siger Kira Marie Peter-Hansen:

”Jeg tror, der er mange i den konservative gruppe, der kommer til at være sure og kommer til at skabe en masse skræmmekampagner. Det bekræfter, at klimapolitik er begyndt at blive et splittende emne.”

”Det er farligt for vores fremtid,” siger hun.

Det vil reelt være op til den kommende EU-Kommission at begynde udmøntningen af et eventuelt nyt klimamål efter valget til EU-Parlamentet til juni.

Udfaldet af valget kan dog påvirke viljen til at gennemføre nye klimatiltag. Ikke mindst hvis EPP og partierne på højrefløjen bliver styrket ved valget, som målinger tyder på.