På Christiansborg diskuterer partierne, hvordan og i hvilket omfang landbrugets CO2-udledninger bedst kan reduceres.

Landbruget forudser, at nye afgifter vil gøre danske landbrugsprodukter dyrere og argumenterer for, at afgifterne derfor skal lægge afgifter på alle fødevarer, der sælges i Danmark - også udenlandske.

Spørger man de økonomiske vismænd, er de fortalere for en generel og ensartet afgift på al CO2-udledning fra landbruget og derfor også på danske landbrugsprodukter.

Det fremgår af den årlige miljøøkonomiske redegørelse, som er offentliggjort tirsdag.

Her afviser vismændene argumentet om, at forbrugerne i tilfælde af en afgift på dansk kød bare køber udenlandsk kød i stedet for.

De har nemlig på baggrund af en række husstandes indkøbsmønstre analyseret, hvad der sker, når priserne på kød stiger. Konklusionen er, at det samlede kødforbrug - og dermed også CO2-belastningen - falder.

”Vores resultater tyder på, at de ændringer i danske forbrugeres køb af kød, som en afgift på drivhusgasudledninger vil føre til, kun vil lede til en begrænset stigning i mængden af importeret kød og dermed kun til begrænset øget udledning af drivhusgasser fra kødproduktion i udlandet,” siger miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen.

Vismændene har tidligere argumenteret for, at det er langt mere effektivt at pålægge afgiften på landbruget generelt i stedet for de produkter, der sælges i Danmark.

Det skyldes, at to tredjedele af den danske landbrugsproduktion går til eksport.

En ekspertgruppe med tidligere overvismand Michael Svarer i spidsen skulle allerede i 2020 have fremlagt sit forslag til et CO2-afgiftssystem for landbruget.

Rapporten er imidlertid blevet forsinket flere gange og forventes nu først at være færdig engang i februar.