Endegyldigt farvel til rødt kød fra kommunes menu

I københavnske kommunale skoler og dagtilbud vil det sidste røde kød blive serveret i august.
Rødt kød er snart fortid i københavnske børneinstitutioner. | Foto: Thomas Borberg
Rødt kød er snart fortid i københavnske børneinstitutioner. | Foto: Thomas Borberg

Alt rødt kød vil fra august 2024 være passé i Københavns Kommunes skoler og dagtilbud.

Det er nu blevet endegyldigt besluttet på et borgerrepræsentationsmøde torsdag aften. Det skriver TV2 kosmopol.

Den nye regel gælder al rødt kød, altså: okse,- kalve,- svine,- og lammekød.

Det røde kød fylder kun omkring 0,6 pct. af indkøbte fødevarer til skoler og institutioner i kommunen, så selv om nedbringelse af CO2-aftrykket er i den lavere ende, er ”bølgeeffekten” overfor børn vigtig, lød et af argumenterne.

Politisk flertal vil fjerne kød fra menuen i hovedstadens skoler og børnehaver

Formålet er at erstatte protein fra kød med protein fra f.eks. bælgfrugt, og dermed lægge sig mere op af myndighedernes kostråd.

TV2 Kosmopol skriver, at Københavns Kommune købte i alt 38.000 kilo rødt kød, hvilket svarer til, at hvert af kommunens 41.000 børn, der spiser i kommunens madordninger, spiser knap 927 gram kød om året hos kommunen.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie FødevareWatch.)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også