Fra 2026 kan produkter ikke længere kaldes CO2-neutrale

For at komme greenwashing til livs indføres et nyt EU-direktiv. som forbyder mærkning af produkter som CO2-neutrale.
Blandt de danske virksomheder, der har været i vælten for anklager om greenwashing, er Danish Crown. | Foto: Thomas Larsen/Ritzau Scanpix.
Blandt de danske virksomheder, der har været i vælten for anklager om greenwashing, er Danish Crown. | Foto: Thomas Larsen/Ritzau Scanpix.

Fra 2026 er det slut med at mærke produkter som CO2-neutrale. 

Det skyldes et nyt EU-direktiv, der indebærer en stribe nye regler for markedsføring med henblik på at sætte en stopper for greenwashing, skriver Forbrugerrådet Tænk, der selv byder de nye regler velkommen: 

”Det er et godt skridt på vejen til at få ryddet op i det rod, der længe har været i nogle virksomheders grønne markedsføring. Vi håber, at det vil gøre det lettere for forbrugerne at gennemskue, hvilke produkter der rent faktisk er bedre end resten, når det kommer til klima og miljø,” siger Vagn Jelsøe, der er chefkonsulent hos forbrugerrådet. 

Oven i forbuddet mod at bruge ”CO2-neutralt” i markedsføringen, bliver det med direktivet også forbudt at lave egne bæredygtighedsmærker, såvel som det bliver forbudt at komme med generelle påstande om at være grøn, miljøvenlig eller andet - medmindre der er direkte dokumentation for det. 

I fødevarebranchen har blandt andet Arla været i vælten for at have markedsført en mælk som ”CO2-neutral kompenseret med klimakreditter. Margarine Foreningen indgav i 2021 en formel klage over Arlas kampagne til Fødevarestyrelsen med den begrundelse, at det var greenwashing. Mejerikoncernen blev dog senere frikendt. 

Begge sider har mandet op i Danmarks første klimaretssag: ”David mod Goliat”

Også Danish Crown er blevet beskyldt for greenwashing gennem deres annoncekampagne for klimakontrolleret gris i august 2020. 

Dansk Vegetarisk Foreningen og Klimabevægelsen, der har stævnet Danish Crown for overtrædelse af markedsføringslovens paragraf 5 stk. 1 om vildledning af forbrugerne, fik for nyligt fri proces til at føre sagen mod slagterikoncernen, og sagen skal for retten 20. november. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Photo: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også