Mens landbruget kæmper mod at blive pålagt en afgift på sektorens forurening, modtager erhvervet milliarder af kroner i støtte fra staten.

I 2022 var de samlede statslige udgifter til landbruget på omkring 15 milliarder kroner.

Det viser et nyt Folketingssvar, som finansminister Nicolai Wammen (S) har afgivet til Enhedslistens Pelle Dragsted.

”Det er vigtigt, at vi er opmærksomme på, at landbruget er et ekstremt subsidieret erhverv allerede i dag,” siger Pelle Dragsted.

”Det må indgå i konteksten af de diskussioner, vi har, om både landbrugets udledninger af næringsstoffer, af drivhusgasser og påvirkningen på vores drikkevand.”

Fordi en stor portion skattekroner går til at understøtte landbruget, har politikerne også en ekstra ret til at kræve det omstillet med en CO2-afgift, mener han.

”Der er et vist paradoks i, at vi holder et erhverv, eller måske særligt en bestemt produktionsstrategi med meget intensiv animalsk produktion, gående med statsstøtte, samtidig med at det har enormt skadelige konsekvenser på en række områder.”

Udgifterne til landbruget fordeler sig på flere forskellige poster i finansministerens opgørelse.

Otte milliarder kroner gives i direkte tilskud, miljøtilskud og produkttilknyttede tilskud, hvoraf en del kommer fra EU’s landbrugsstøtte.

3,2 milliarder kroner kommer fra erhvervsfremmende skattefradrag og -lempelser, noterer ministeriet.

I ministeriets samlede sum indgår også udgifter til administration som Landbrugsstyrelsen, der udgør 1,4 milliarder kroner.

For miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen, der også er økonomiprofessor ved Københavns Universitet, er spørgsmålet om landbrugets støtte et fordelingspolitisk spørgsmål frem for et nationaløkonomisk.

Men i det aspekt er det væsentligt for Folketinget at holde sig støtten for øje, siger han.

”For dem, der skal afgøre fordelingspolitikken, er det et vigtigt input, at der faktisk gives betydelige subsidier til landbruget i forvejen,” siger Lars Gårn Hansen.

Han påpeger også, at der ligger en skjult understøttelse til landbruget i, at deres udledning af kvælstoffer, der kan forurene miljøet, ikke er afgiftsbelagt i dag.

Landbruget advarer i stærke vendinger om, at indførslen af en drivhusgasafgift kan koste mange arbejdspladser for erhvervet.

Men ”det er klart, at landbruget ikke generelt kan klage over, at der er for lille støtte til sektoren fra samfundets side”, siger Michael Minter, der er programchef for Fremtidens Fødevarer i den grønne tænketank Concito.

”Det ville være urimeligt at klage over, at de erhvervsstøttes for lidt, og at der stilles for strenge krav.”

Tænketanken anbefaler udover indførslen af drivhusgasafgiften også, at erhvervsstøtten til landbruget i højere grad kobles sammen med grønne tiltag.

Landbrug & Fødevarer har afvist at give et interview eller en kommentar til opgørelsen.