Fond sætter fokus på skovrejsning som klimaredskab

Klimaskovfonden fokuserer på skovrejsning som redskab i klimaindsatsen i årets sidste ansøgningsrunde. Man beholder ejerskab over areal og CO2-effekten, lyder det.
Foto: Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

Klimaskovfonden åbner årets sidste ansøgningsrunde, hvor lodsejere, kirker, kommuner og regioner kan søge om støtte til at rejse skov på deres arealer. 

Fokus er særligt på skovrejsning som redskab i klimaindsatsen, fremgår det af en pressemeddelelse fra fonden, hvor det også står, at når man rejser skov under Klimaskovfonden, beholder man ejerskabet over både arealet og CO2-effekten af projektet.

Ansøgningsrunden åbner 2. oktober med frist 15. november, hvor man kan søge op til 65.000 kroner pr. hektar, men det er projekter med den laveste pris pr. CO-enhed, der prioriteres i fondens ”auktionsbaserede” støttemodel. Der er derfor konkurrence på pris om at få støtte.

”Som lodsejer sætter man selv den pris, det vil koste at gennemføre projektet. For at understøtte klimaindsatsen bedst muligt prioriterer fonden de projekter, der giver mest CO2 for pengene og som samtidig lever op til de øvrige kriterier for ansøgningsrunden” udtaler Poul Erik Lauridsen, direktør i Klimaskovfonden, i meddelelsen. 

Udover klimaeffekt skal projekter også score point på f.eks. biodiversitet, rekreative værdier eller beskyttelse af drikkevand.

Landboforeninger og kommune indgår klimaaftale: ”Muligt at vores medlemmer giver os fingeren”

Det er fondens erfaring fra de første gennemførte ansøgningsrunder, at ansøgere får tilsagn 2-3 måneder efter ansøgningsfristen. Seks måneder efter tilsagn er de første projekter færdigmeldt og udbetalinger af støtte kan ske til lodsejere, når projektet er blevet valideret af fonden.

”Mange af dem, der fik tilsagn i marts, har nået at plante på arealet i foråret og efter seks måneder har de kunnet færdigmelde projektet og få udbetalt støttebeløbet. Det vil sige, at man i denne ansøgningsrunde kan nå at gennemføre projektet i løbet af 2024. Det er godt for lodsejeren og det er også godt for klimaet.” udtaler Poul Erik Lauridsen.

Klimaskovfonden har aktuelt 77 projekter på 735 hektar i gang indenfor skovrejsning og udtagning af lavbundsjorder i Danmark. Det forventes samlet at betyde en reduktion af CO2-udledningen med 242.000 tons CO2 over tid. 

Projekterne finansieres gennem bidrag til klimaindsatsen fra virksomheder og privatpersoner. Der stilles krav om at skovene bliver varierede og robuste med blandt andet mange hjemmehørende løvtræer.

Næste ansøgningsrunde for lavbundsprojekter forventes at blive forår/forsommeren 2024.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også