Landbrugsstyrelsen skal fyre op mod 100 medarbejdere

Op mod 100 ansatte skal fyres i Landbrugsstyrelsen som følge af besparelser. Styrelsens bevilling falder med 65 mio. kr. fra 2023 til 2024.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Landbrugsstyrelsen skal igennem en stor fyringsrunde i løbet af efteråret.

Op mod 100 årsværk skal afskediges som følge af færre opgaver. Det endelige antal afhænger af, hvor mange der tager imod frivillige fratrædelser.

Det skriver Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Ifølge Landbrugsstyrelsen er der omkring 1400 ansatte i styrelsen.

”Vi er desværre nødt til at afskedige medarbejdere, og det vil kunne mærkes i organisationen. Derfor vil vi i den kommende tid have et stort fokus på at få organisationen og opgaveløsningen tilbage i god gænge så hurtigt som muligt,” udtaler direktør i Landbrugsstyrelsen, Lars Gregersen.

I forbindelse med den nye landbrugsreform, der trådte i kraft i begyndelsen af 2023, har styrelsen haft mange ekstra-bevillinger. De reduceres dog næste år, og derfor skal styrelsen tilpasse sin økonomi, lyder det i pressemeddelelsen.

Landbrugsstyrelsens bevilling falder med ca. 65 mio. kr. fra 2023 til 2024.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også