Radikales klimaforslag kan gøre økokød ti pct. dyrere

Okse- og kalvekød skal med Radikale Venstres nye forslag være ti pct. dyrere, om det er økologisk eller ej.
”Når vi lægger det her udspil frem, er det med et stærkt håb om, at regeringen griber det og sætter alle kræfter i gang, man har i ministerierne, for at finde ud af, hvordan systemet helt konkret skal se ud,” siger Samira Nawa, Radikale Venstre. | Foto: Jens Dresling
”Når vi lægger det her udspil frem, er det med et stærkt håb om, at regeringen griber det og sætter alle kræfter i gang, man har i ministerierne, for at finde ud af, hvordan systemet helt konkret skal se ud,” siger Samira Nawa, Radikale Venstre. | Foto: Jens Dresling
AF RITZAU

Med et grønt udspil vil Radikale Venstre sætte forbrugsafgifter på blandt andet okse- og kalvekød samt på tøj og tekstil.

Pengene fra de afgifter skal blandt andet bruges på skattelettelser i bunden.

Den afgift på okse- og kalvekød, som partiet foreslår, skelner ikke mellem kød fra økologiske landbrug og kød fra konventionelle landbrug.

Og den afhænger ikke af, i hvor høj grad landmanden har indført klimatiltag i sin produktion.

Næstformand for Radikale Venstres folketingsgruppe Samira Nawa (R) erkender, at partiets forslag isoleret set ikke ser på, hvor bæredygtigt det konkrete produkt er produceret.

”Det er der, man kan starte i dag, men hen ad vejen kan man jo finde sådan et system, så man kan differentiere afgifter alt efter, hvor meget det enkelte produkt har udledt,” siger hun til Ritzau.

På tøj og tekstil foreslår Radikale Venstre en vægtafgift på 50 kr. per kilo.

Radikale Venstre vil indføre højere afgifter på kød

Partiet har ikke nogen plan for, hvordan en udregningsmodel skal se ud.

”Når vi lægger det her udspil frem, er det med et stærkt håb om, at regeringen griber det og sætter alle kræfter i gang, man har i ministerierne, for at finde ud af, hvordan systemet helt konkret skal se ud,” siger Samira Nawa.

Ud over afgiften på okse- og kalvekød og tekstilafgiften foreslår partiet blandt andet en afgift på at flyve, hvor den gennemsnitlige afgift foreslås at ligge på omkring 100 kr. per passager, hvis forslaget indføres i 2024.

Afgiften skal gradvist stige til omkring 160 kr. per passager i 2030.

Skattelettelsen i bunden målsættes på ti mia. kr.

”Skattelettelserne skal være til gavn for alle forbrugere,” siger Samira Nawa.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Photo: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også