EU-Parlamentet har onsdag stemt for en naturgenopretningslov, der har været genstand for stor politisk diskussion.

336 stemte for, 300 stemte imod, og 13 medlemmer afstod fra at stemme.

Inden den blev stemt igennem, overlevede den også et forsøg på at blive forkastet.

Loven har til formål at genoprette mere natur i Europa. Det er nødvendigt, hvis EU skal leve op til målsætninger for klima og biodiversitet, mener lovens støtter.

Medlemslandene skal nu forhandle om en endelig tekst med målet om at nå frem til en aftale, inden der afholdes valg til EU-Parlamentet i 2024.

Loven står til at blive en af EU’s mest omfattende på det grønne område.

Den skal blandt andet sikre genopretning af 20 procent af EU’s natur på land og i havet i 2030.

Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, ser det som helt afgørende - også i en klimasammenhæng - at naturgenopretning prioriteres. Han kalder det ”en fantastisk nyhed”.

”Natur- og klimakrisen er uløseligt forbundne. Genoprettes økosystemer som tørvemoser, skove, havbunde og strandenge kan vi binde millioner af tons kulstof årligt,” siger han i en pressemeddelelse.

Også interesseorganisationen Danmarks Naturfredningsforening er begejstrede for, at parlamentet nu har vedtaget naturgenopretningsloven. 

”Vi har dybe nødsituationer for både klimaet og biodiversiteten og de to kriser er tæt forbundne. Det er derfor ekstremt vigtigt, at politikerne ikke prioriterer den ene på bekostning af den anden og med dagens afstemning i parlamentet, vil man i højere grad tænke udfordringerne sammen og se naturen som en løsning på begge kriser,” udtaler Sebastian Jonshøj, der er vicepræsident i Danmarks Naturfredningsforening, i en pressemeddelelse. 

Naturloven har været genstand for måneder med heftige politiske kampagner fra begge lejre.

Nogle regeringsledere mener, at den går for langt, og at der fra EU kommer fra meget lovgivning på miljøområdet.

Den konservative EPP-gruppe — den største i parlamentet — forsøgte helt at få stoppet loven, med henvisning til at den ville gå ud over landmænd og skade fødevaresikkerheden.

På den måde var EPP på kant med kommissionsformand Ursula von der Leyen, som ellers selv er fra EPP.