Der var i forvejen kort tid til at indfri Danmarks første klimamål.

Nu ser det ud til, at politikerne får ekstra travlt med at få tiltag på plads, der i Danmark sænker udledningen af drivhusgasser til atmosfæren.

De politiske drøftelser om vejen til at nå 2025-målet fortsætter nemlig efter sommerferien. Det oplyser Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Det var ellers forventningen, at en aftale ville falde på plads inden ferien.

I 2025 skal drivhusgasudledningen være 50-54 procent lavere end i 1990. Men faktisk tæller vores udledning med i regnestykket før det år.

Rent teknisk opgøres målet i forhold til et gennemsnit for 2024-2026. Dermed er der kun et halvt år til, at vores udledningerne tæller med.

Regeringen spillede i april ud med, at den sidste del af vejen skal være at øge iblandingen af biobrændstoffer - det såkaldte fortræningskrav.

Det er dog blevet mødt af kritik fra forskere, grønne stemmer og politikere.

Kritikken går på, at biobrændstoffer baseres på fødevarer. Når de bruges som brændstof, skal der produceres mere til spiselige formål andre steder.

Det øger arealanvendelsen i landbruget og dermed udledningerne herfra, mens det kan skabe knaphed på fødevareressourcerne globalt.

Den kritik rejses også, selv om såkaldte anden generations biobrændstoffer benytter affaldsprodukter fra fødevareproduktionen.

Spørger man rådgiverne i Klimarådet, er vi aktuelt ikke på vej mod at nå 2025-målet. Rådet gennemgik for nylig Energistyrelsens tal.

Ifølge styrelsens tal mangler der politiske aftaler om reduktioner på 0,6 millioner ton CO2-ækvivalenter for at nå den nedre grænse af målet.

Det er en fælles enhed for de forskellige drivhusgasser som CO2 og metan.

Men rådet kom frem til, at der med god sandsynlighed mangler reduktioner på over 2 millioner ton - over 4 procent af Danmarks udledning i 2021.

2025-målet er et skridt på vejen til, at vi i Danmark i 2030 har reduceret udledningen af drivhusgasser med 70 procent i forhold til i 1990.