Ukraine: Eksportrestriktioner er uacceptable

EU Kommissionen oplyser til Reuters, at man har nået en principaftale om at genoptage transit af ukrainsk korn igennem de fem EU-lande, der tidligere har nedlagt egenrådige forbud. 
Før Ruslands invasion stod eksporten af landbrugsvarer for ca. 41 pct. af landets samlede eksport. Landet er blandt verdens største producenter af en række produkter, såsom solsikkeolie, majs og hvede. | Foto: Jorge Silva
Før Ruslands invasion stod eksporten af landbrugsvarer for ca. 41 pct. af landets samlede eksport. Landet er blandt verdens største producenter af en række produkter, såsom solsikkeolie, majs og hvede. | Foto: Jorge Silva

En talsperson fra det ukrainske udenrigsministerium kalder europæiske restriktioner på eksportvarer fra Ukraine for ”uacceptable.” 

Det skriver Reuters

EU Kommissionen har ifølge mediet fredag sendt en note om, at der var nået en principaftale om at genoptage transit af ukrainsk korn gennem fem EU-lande, der tidligere har pålagt begrænsninger på eksporten af en række landbrugsprodukter.

Ukraines udenrigsministerium ser ”uhindret eksport” som næste skridt. 

”Der er fuldt juridisk grundlag for den øjeblikkelige genoptagelse af eksport af ukrainske landbrugsvarer til Polen, Rumænien, Ungarn, Slovakiet og Bulgarien samt fortsættelse af uhindret eksport til andre EU-medlemsstater”, lyder det i en skriftlig meddelelse fra ministeriet.

Det sker efter en række central- og østeuropæiske lande har nedlagt egne restriktioner over for ukrainske landbrugs- og fødevareprodukter, der særligt har udfordret lokale landmænd i nabolandende til Ukraine, hvor f.eks. billigt korn er flydt over grænserne. EU Kommissionen har siden Polen indførte et eksportforbud arbejdet for at finde en løsning og bl.a. lovet milliardstore støttepakker til landmænd i de påvirkede lande. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også