Landbrug og Fødevarer sætter navn på ny public affairs-chef

Peter Ahrenfeldt Schrøder, der har en fortid i flere organisationer og Socialdemokratiet, er ny public affairs-chef hos Landbrug og Fødevarer.
Pr-foto: L&F
Pr-foto: L&F

Landbrug og Fødevarer har ansat en ny public affairs-chef.

Per 1. maj begynder Peter Ahrenfeldt Schrøder, der er 35 år og kommer fra en stilling som erhvervspolitisk konsulent i FH, Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Det skriver Landbrug og Fødevarer i en pressemeddelelse.

Han har også tidligere været ansat som embedsmand i Erhvervsministeriet og politisk rådgiver i Socialdemokratiet.

”Jeg er meget glad for, at vi har kunnet tilknytte Peter Schrøder som Public Affairs-chef. Peter kommer med et stærkt netværk, en bred erfaringsbase indenfor dansk politik – og så har han arbejdet indgående med en række af de problemstillinger, som betyder allermest for vores medlemmer, herunder den grønne omstilling,” siger Andreas Bach Mortensen, områdedirektør for Public Affairs & Kommunikation.

”Med Peter er den sidste brik faldet på plads i organiseringen af vores relativt nye område ’Public Affairs & Kommunikation’ i Landbrug og Fødevarer,” siger han.

Peter Ahrenfeldt Schrøder ser frem til at arbejde for landbruget og fødevaresektoren.

”Landbruget har historisk været omdrejningspunkt for store forandringer af samfundet, ikke mindst gennem andels- og højskolebevægelsen. Det er et erhverv, som brødføder os alle sammen, står bag en stor del af arbejdspladserne i landdistrikterne, og udgør en markant del af den danske vareeksport. Erhvervet står lige nu i en stor omstilling, hvor der tages mange og store initiativer for at gøre fødevareproduktionen mere bæredygtig. Jeg glæder mig til at bidrage til at skabe den gode dialog mellem landbruget, politikerne og det bredere samfund om, hvordan vi bedst sikrer, at erhvervets virketrang og innovationskraft forløses,” siger Peter Ahrenfeldt Schrøder i pressemeddelelsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også