Regeringsgrundlaget viser tydeligt blåt islæt i erhvervspolitikken
Øget beskæftigelse og lavere afgift på generationsskifte er blot nogle af de tiltag, som tilsmiler erhvervslivet i det nye regeringsgrundlag for SVM-regeringen bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne.
”Vi har alle måtte strække os mod hinanden. Men resultatet er en reformregering, som vil tage fat i de udfordringer, landet står overfor,” siger Venstreformand Jakob Ellemann-Jensen på et pressemøde tirsdag, hvor han og Mette Frederiksen (S) sammen med Lars Løkke Rasmussen (M) præsenterede regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark.”
Regeringsgrundlaget rummer bl.a. et grundlæggende godt erhvervspolitisk udspil, lyder det fra Frank Korsholm, politisk redaktør på mediet POV International og tidligere politisk redaktør på Dagbladet Børsen samt pressechef for Det Konservative Folkeparti.
”Det er ambitiøst, og helt sikkert mere end hvad det havde været, hvis man havde haft et rent rødt regeringsgrundlag. Der er ingen tvivl om, at de blå partier har sat deres mærker på erhvervspolitikken,” siger han.
Grundlaget, der rummer en række forslag, som bl.a. skal styrke arbejdsudbuddet og sikre et skattestop for borgerne, indeholder flere interessante tiltag fra et erhvervspolitisk synspunkt, mener Frank Korsholm.
Han fremhæver bl.a. en udvidelse af det frie valg på ældreområdet, der vil gøre det lettere for private aktører at komme ind på markedet.
Positive takter og CO2-afgifter
De positive takter anerkender også Jesper Jarlbæk, formand for brancheorganisationen Danish Business Angels (Danban), næstformand i kapital- og venturefondenes brancheorganisation Aktive Ejere og desuden selv aktiv investor.
”Sådan noget som større arbejdsudbud er jo godt og vigtigt for både store og små virksomheder, og det er bestemt positivt, at det ser ud til at blive nemmere at hente kvalificeret arbejdskraft uden for EU,” siger Jesper Jarlbæk.
Regeringsgrundlaget indeholder også en række punkter vedrørende den omdiskuterede CO2-afgift, der nu står til at blive til virkelighed for industrien.
Her er det tydeligt at se, at Venstre har haft en finger med i spillet, mener Frank Korsholm.
Han påpeger, at pengene fra afgiften som udgangspunkt skal føres tilbage til erhvervslivet.
”Det viser et fokus på bl.a. fødevaresektoren når man lover, at pengene fra en CO2-afgift skal føres tilbage til erhvervslivet og bruges til noget fornuftigt dér. Jeg synes, at man udtrykker en forståelse for erhvervslivets vilkår, når man anerkender, at man ikke bare kan opkræve en afgift uden at give noget igen,” siger Frank Korsholm.
Investorformand savner handling
Trods et tydeligt blåt aftryk på erhvervspolitikken, er regeringsgrundlaget ifølge Jesper Jarlbæk i bedste tilfælde en ”blandet buket.”
”Der er mange pæne ord, og nogle af dem bliver måske nok til noget, men erfaringen viser os, at der desværre også er meget, der ikke gør. Den administrative byrde fremhæves endnu engang, men altså, det har jo stået i diverse regeringsgrundlag i 20 år, at der skulle gøre op med den. Alligevel er det ikke lykkedes for nogen erhvervsminister i al den tid,” siger Jesper Jarlbæk.
”Det samme gælder for iværksætterpolitikken, som Simon Kollerup lovede at opdatere for 3,5 år siden. Det har vi også ventet forgæves på,” tilføjer han.
Men der mangler noget konkret handling i grundlaget, der skal øjensynliggøre, hvordan den nye SVM-regering rent faktisk vil nå sine mål, ligesom der er reelle mangler i regeringsgrundlaget, hvis vilkårene for danske iværksættere skal forbedres, mener Jesper Jarlbæk.
Også Frank Korsholm bemærker, at der skal sættes handling bag ordene i regeringsgrundlaget, og at det før har været en udfordring for skiftende regeringer.
”Der er jo også floskler i grundlaget, og det bliver svært at omsætte mange af forslagene til reelle løsninger, men alligevel synes jeg, at der er nogle gode intentioner,” siger han.
Det gælder bl.a. generationsskifteafgiften, som en række lobbyorganisationer, såsom SMVDanmark og Dansk Industri, længe har kæmpet for at få sat ned.
”Det er en vigtig ting at få igennem, men det er svært at sige, hvor meget de fem pct. egentlig ændrer, så det bliver jo lidt symbolsk. Det er svært for mig at se, om det får en stor effekt ift. at generere arbejdspladser eller større overskud,” siger Frank Korsholm.
Nogle af de konkrete tiltag, Jesper Jarlbæk gerne havde set præsenteret, var et opgør med lagerbeskatningen på noterede aktier og med Skats forvaltning af skattekreditordningen fra 2013.
Desuden mener han, at regeringsgrundlaget indeholder flere lappeløsninger, f.eks. ift. generationsskifteafgiften.
”Når man reducerer generationsskifteafgiften, så er det jo positivt, men igen; det er lidt en halv løsning, for hvorfor ikke erkende, at systemet i bund og grund er forkert?” spørger Jesper Jarlbæk, der hellere havde set en total afskaffelse af afgiften.
Både Sverige og Norge har afskaffet afgiften helt i hhv. 2005 og 2014.
Regeringen vil lade ATP investere flere penge i nystartede virksomheder
Ny regering vil afsætte 300 mio. kr. til iværksætterstrategi
