Der er langt fra politiske ambitioner og til den virkelige verden - i hvert fald når det kommer til målsætninger for klimaet.

Det mener Jørgen E. Olesen, der er institutleder for agroøkologi på Aarhus Universitet. Han vurderer ikke, det er realistisk at øge målet om reducere udledningerne fra 70 procent til 80 procent i 2030, som foreslået af en række partier.

Mette Frederiksen åben for røde partiers nye 2030-mål

”Skulle vi ikke prøve at se, om vi kunne lykkes med de 70 procent, inden vi søsætter nye politiske luftkasteller? Det er sværere end som så at få en politisk målsætning ud at fungere i virkeligheden,” siger han og forklarer:

”Det er ikke umuligt, problemet er bare den korte tidsfrist. Jeg tror ikke, politikerne ved, hvor svært det er, at opnå selv 70 procents-målet inden 2030.”

Det er partierne De Radikale, Enhedslisten og Alternativet som ønsker at skrue op for Danmarks 2030-klimamål. Noget, Mette Frederiksen har stillet sig åben over for.

Dermed er der reelt politisk flertal i Folketinget for at øge ambitionerne, og forslaget skal formentlig diskuteres torsdag, når regeringsforhandlingerne på klimaområdet begynder.

Formanden for Klimarådet, Peter Møllgaard mener, at politikerne godt kan diskutere en 80 procents-målsætning, men at det først og fremmest skal sikres, at man når de eksisterende mål.

”Det er ikke givet, at vi når 70 procentsmålet. Der er sket betydelige fremskridt de senere år, men vi er ikke i mål endnu. Den vigtigste beslutning, der mangler, handler blandt andet om en drivhusgas-afgift på landbruget. Der er også en række aftaler, der skal implementeres,” siger han.

Klimarådet i nyt notat: Stadig tvivlsomt, om landbruget kan indfri klima-mål

Klimarådet er netop kommet med et nyt notat, der blandt andet konkluderer, at det er usikkert, om landbruget når at indfri sine klimamål inden 2030. Flere af de teknologier, der skal det til at lykkes, er på nuværende tidspunkt vurderet til kun at være på demonstrationsstadiet.

Ikke desto mindre skal store dele af klimalovens reduktioner findes i landbruget, har den nu tidligere regering og flere partier varslet. Derfor tyder meget på at et øget klimamål, vil øge kravene til sektoren.

Er det landbruget pilen peger hen imod, hvis der skal findes yderligere 10 procents reduktioner for at indfri 80 procents-målsætningen?

”Det er ikke til at svare på endnu, men det er klart, at landbruget er en af de sektorer, sammen med transporten, som ser ud til at udlede allermest i 2030. Så hvis man hæver målsætningen, er der en hel del af det, der skal komme fra landbruget,” siger Peter Møllgaard.

Landbruget er største udfordring

Hvorvidt det er realistisk at lykkes med de øgede klimaambitioner afhænger meget af, hvad der er politisk vilje til, mener formanden.

”Vi har ikke vurderet, hvad der skal til for at nå 80 procent i 2030, men det er nok landbruget, der vil være den største udfordring. Sådan en øget målsætning kan meget hurtigt kræve, at man får gjort noget mere ved udledningerne for husdyrholdet,” siger Peter Møllgaard og tilføjer:

”Det er svært at forestille sig, at man kan hæve klimamålet til 80 procent, sådan som det ser ud i dag, uden at det går ud over den animalske produktion.”

Hvor meget og hvordan er dog uvist, pointerer formanden. Det afhænger af de politiske aftaler.

Hvis man øger 2030-målet, vil det så gøre en kommende CO2-afgift på landbruget dyrere?

”Ja, det vil det højst sandsynligt. Vi har ikke lavet beregningen, men da vi foreslog en drivhusgasafgift på 1500 kroner per ton CO2 i 2030, var det netop med udgangspunkt i at nå 70 procent. Så hvis man skærper målet, vil afgiften formentlig også skulle være højere,” siger han.

Har man fra politisk side regnet på, hvad det koster og kræver at øge klimamålet?

”Nej, ikke så vidt vi ved. Vi er så småt begyndt på det, men det kommer til at tage noget tid. Det kan godt være, man skal et stykke ud i fremtiden for at have det fulde overblik over, hvor meget, det vil koste og kræve, hvis man hæver klimalovens målsætning til 80 procent. Det er komplicerede sager,” siger Peter Møllgaard.

Der ligger ingen beregninger bag forslaget om at hæve klimalovens mål til 80 procent, ifølge formandens viden.

Mismatch mellem politik og virkelighed

Taget i betragtning af at landbruget stadig et et stykke fra at indfri de eksisterende klimakrav - samt hvor lang tid større omlægninger i landbruget tidligere har taget - virker det nærmest umuligt at øge klimakravet yderligere inden for samme tidsramme, vurderer Jørgen E. Olesen.

”Hvis man kigger på, hvor hurtig Danmark historisk set har været til store omlægninger i landbruget, har det taget over 20 år med noget mindre radikale ændringer på vandmiljø f.eks. end det, vi står over for i dag,” eksemplificerer han.

Det øgede tempo er derfor den primære udfordring, vurderer professoren.

”Villigheden og anerkendelsen for behovet om en omstilling i landbruget er der, men man er simpelthen nødt til at skynde sig langsomt fra politisk side,” siger han og pointerer, at omlægningerne kræver arbejdsro.

Han mener, at der kan opstå problemer med politikernes ”overbud”, når ønsket om at reducere yderligere samtidig ikke må gå ud over arbejdspladser i landdistrikterne og andre betingelser, der er skrevet ind i klimaloven.

”I klimaloven er der nedskrevet en række betingelser om, at reduktionerne i landbruget ikke må være på bekostning af arbejdspladser, dansk eksport og så videre. Men der er et mismatch imellem at ville øge ambitionerne og så dét,” siger han.

Regeringsforhandlingerne om klima mellem Mette Frederiksen og Folketingets øvrige partier begynder torsdag, og strækker sig over flere dage i denne samt næste uge.