Norge bidrager med 72 mio. kr til småbønder i udviklingslande

Norge øger sit bidrag til småbønder i udviklingslande, der bliver ramt af klimaforandringer. Norge har forpligtet sig til at bidrage med 72 mio. kr.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Norge vil bidrage med yderligere 100 mio. norske kr.(72 mio. danske kr.) til småbønder i udviklingslande, der bliver ramt af klimaforandringer.

Bidraget sker som en del af, at Norge har forpligtet sig til at tredoble landets støtte til tilpasning af klimaforandringer inden 2026.

Det skriver FN’s Internationale Fond for Landbrugsudviklings (IFAD) i en pressemeddelelse.

Aftalen mellem Norge og IFAD blev underskrevet til COP27-mødet.

Ved COP26 sidste år i Glasgow forpligtede lande som Norge sig til at fordoble deres finansiering til tilpasning af klimaforandringer, hvilket svarer til 40 mia. dollars om året.

FN-rapport skønner dog, at det ikke vil være nok. Tilpasningsomkostningerne i udviklingslandene forventes at stige til op til 340 mia. dollars om året i 2030 og op til 565 mia dollars i 2050, ifølge UNEPs Gap Adaptation Report 2022.

”Norges støtte til dette IFAD-program vil bidrage til øget klimaresiliens og fødevaresikkerhed for omkring ti mio. småbønder i fattige landdistrikter i de kommende år,” sagde Anne Beathe Tvinnereim, Norges minister for international udvikling, ved underskrivelsesceremonien.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også