Landbrugsministeren opnår genvalg til Folketinget

Fødevare- og landbrugsminister Rasmus Prehn fik tæt på 4.000 personlige stemmer tilbage og opnåede akkurat genvalg.
Foto: Stine Bidstrup/Ritzau Scanpix.
Foto: Stine Bidstrup/Ritzau Scanpix.
AF RITZAU

62 stemmer sikrer Rasmus Prehn en plads i Folketinget

Fungerende minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn (S) er med nød og næppe blevet genvalgt i Nordjyllands Storkreds.

Det bekræfter han overfor Ritzau.

Han fik blot 62 flere personlige stemmer end kandidaten Morten Klessen.

I forhold til resultatet i 2019 er Rasmus Prehn gået tæt på 4000 stemmer tilbage.

Tirsdag stemte 1899 nordjyder personligt på Prehn. I 2019 stemte 5692 personer på ham.

I alt fik Socialdemokratiet syv mandater i Nordjylland. De gik ud over Prehn til fungerende statsminister Mette Frederiksen, ministrene Ane Halsboe-Jørgensen, Simon Kollerup og Flemming Møller-Mortensen samt Bjarne Laustsen og Per Husted.

Det dårlige personlige valg for fødevareministeren kan skyldes den bilagssag, som han har hængende over hovedet.

For nylig gik Folketingets Ombudsmand, som blandt andet beskytter borgernes rettigheder, ind i sagen om Prehns brug af statens kreditkort på restauranter. Det skete på baggrund af en række historier i Ekstra Bladet.

I et tilfælde havde Prehn afleveret et bilag for en middag, hvor det fremgik, at han havde spist middag med en navngiven journalist. Men de to havde ikke spist middag sammen, afslørede Ekstra Bladet, hvilket Prehn siden har erkendt og undskyldt.

Prehn vil dog ikke fortælle, hvem han så spiste middag med i juni 2020, da han var udviklingsminister under Udenrigsministeriet.

Hvor Rasmus Prehn opnåede valg til Folketinget, gik det den modsatte vej for en anden minister. Fungerende udenrigsminister Jeppe Kofod (S) blev ikke valgt ind i Folketinget i Sjællands Storkreds.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også