OECD i voldsom nedjustering af global vækstprognose

Den vestlige økonomiske samarbejdsorganisation OECD hugger et stort stykke af sine vækstforventninger. Verdensøkonomien forventes nu kun at vokse med 3 pct. i år og 2,25 pct. næste år, og tallene kan godt blive lavere, anføres det. Tidligere var forventningerne oppe på 4,5 og 3,2 pct.
OECD's økonomiske prognose er nu langt mere pessimistisk. | Foto: OECD/PR
OECD's økonomiske prognose er nu langt mere pessimistisk. | Foto: OECD/PR
af marketwire

Ruslands krig i Ukraine og de afledte effekter på energi- og fødevarepriser har fået OECD til at skrue forventningerne til væksten i verdensøkonomien i 2022 og 2023 kraftigt ned. Det fremgår af organisationens prognose for verdensøkonomien i 2023, der er udgivet mandag.

OECD forventer nu en vækst i verdensøkonomien på 3 pct. i 2022 aftagende til 2,25 pct. til 2023. Tilbage i november, altså før krigen i Ukraine, forventede OECD en vækst i verdensøkonomien på 4,5 pct. i 2022 og 3,2 pct. i 2023.

Produktionstabet, der ventes at løbe op i 21.500 mia. kr., svarer til hele den årlige økonomisk aktivitet i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Det vurderer Tore Stramer, der er cheføkonom hos Dansk Erhverv, i en kommentar.

”Det er en meget voldsom prognosenedjustering, der viser, at de afledte effekter af krigen i Ukraine har ramt verdensøkonomien hårdt. Krigen har presset energi- og fødevarepriserne betydeligt op og øget det allerede tiltagende globale inflationspres,” skriver han.

OECD fremhæver selv i prognosen, at den er behæftet med risiko i nedadgående retning.

En mere alvorlig mangel på brændstof, herunder særligt gas, vil potentielt kunne reducere væksten i Europa med yderligere 1,25 procentpoint i 2023 og hæve den europæiske inflation med over 1,50 procentpoint, fremgår det af prognosen.

Udviklingen i verdensøkonomien har meget at skulle have sagt i forhold til den danske økonomi, da den er lille og dermed afhængig.

”Vi skal derfor også berede os på en periode herhjemme med negativ økonomisk vækst. Forhåbentlig bliver der tale om en kort periode, men en mere dyb og langvarig nedgangsperiode kan desværre ikke afvises på nuværende tidspunkt,” skriver han.

Ifølge Tore Stramer eksporterer danske virksomheder hvert år for mere end 1.500 mia. kr. og ca. 900.000 danske job er enten direkte eller indirekte knyttet til eksporten.

Afgrøde-professor ser faretruende tegn for verdenshandel

Gigantoverskud for andet år i træk kan puste yderligere til krav om særbeskatning af containerrederier

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også