Forskere vil have biodiversitet ind i finansloven

En ny rapport fra FN’s biodiversitetspanel peger på, at naturens værdi i højere grad skal inddrages i politiske beslutninger. Dansk forsker kalder det strengt nødvendigt med et paradigmeskift.
Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix

Finanslove bør fremover også tage højde for biodiversitet og andre værdier fra naturen.

Det er et af hovedbudskaberne fra FN’s biodiversitetspanel IPBES, der netop har vedtaget en ny konsensusrapport, skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

”I Danmark er problemet, at vi har en meget intensiv udnyttelse af vores land, som har negative konsekvenser for vores natur og os selv. Der er brug for at inddrage natur og miljø i økonomiske analyser og udvikle en samlet strategi for, hvordan vi bedre kan prioritere vores arealanvendelse,” udtaler Mette Termansen, professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet, i meddelelsen.

Hun er medforfatter til rapporten, der bygger på fire års arbejde fra 82 eksperter fra hele verden.

Mette Termansen påpeger, at den særlige udfordring i Danmark er, at der er stor kamp om pladsen, da over 60 pct. af det danske landareal går til landbrugsproduktion. Det gør det ”strengt nødvendigt med et paradigmeskift,” mener hun.

”Global set er biodiversitetskrisen er lige så vigtig som klimakrisen, men den politiske opmærksomhed er rettet mod, hvordan vi når klimamålene. Og det går ikke nødvendigvis hånd i hånd med styrkelse af natur og biodiversitet. For eksempel er urørt skov og naturnationalparker ikke foreneligt med produktion af biomasse, som bruges i den grønne omstilling væk fra fossile brændstoffer. Derfor er det vigtigt at få mere opmærksomhed mod biodiversitetsmålene, men også at inddrage den værdi naturen har for mennesker” siger Mette Termansen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også