Ti embedsmænd kan drages til ansvar i Minksagen

Embedsmænd fra ministerier, styrelse og Rigspolitiet har begået tjenesteforseelser og kan drages til ansvar.
Barbara Bertelsen fra Statsministeriet blev afhørt flere gange i Minkkommissionen i retten på Frederiksberg. Hun kan drages til ansvar i en tjenestemandssag, konkluderer Minkkommissionen i sin endelige beretning, der er udkommet torsdag. | Foto: LISELOTTE SABROE
Barbara Bertelsen fra Statsministeriet blev afhørt flere gange i Minkkommissionen i retten på Frederiksberg. Hun kan drages til ansvar i en tjenestemandssag, konkluderer Minkkommissionen i sin endelige beretning, der er udkommet torsdag. | Foto: LISELOTTE SABROE
AF RITZAU

Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, og ni andre topembedsmænd kan drages til ansvar i Minksagen.

Det fremgår af Minkkommissionens endelige beretning, der fylder næsten 2000 sider.

”Det er kommissionens vurdering, at departementschef i Statsministeriet Barbara Bertelsen har begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger at drage hende til ansvar.”

Ud over Barbara Bertelsen drejer det sig blandt andre om departementschef i Justitsministeriet, Johan Legarth, og Henrik Studsgaard, som var departementschef i Fødevareministeriet, og som i dag er departementschef i Miljøministeriet.

Om Justitsministeriet skriver Minkkommissionen:

”Det er kommissionens vurdering, at departementschef i Justitsministeriet Johan Legarth og afdelingschef i Justitsministeriet Anne-Mette Lyhne Jensen hver især har begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger at drage dem til ansvar.”

I Miljø- og Fødevareministeriet, som siden er blevet delt op, er det daværende departementschef Henrik Studsgaard, afdelingschef Tejs Binderup og kontorchef Paolo Drostby.

I Rigspolitiet er det rigspolitichef Thorkild Fogde, politiinspektør Uffe Stormly og politiassessor Birgitte Buch. Og i Fødevarestyrelsen er det daværende veterinærchef Hanne Larsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også