EL vil gøre minkforbud permanent trods lav risiko for ny variant

Enhedslisten vil ikke genoptage minkerhvervet, men Venstre vil give grønt lys, fordi risikoen er meget lav.
Det er indlysende, at man må permanentgøre det forbud, der er mod minkhold. Der vil fortsat være risiko for nye coronavarianter, mener Enhedslistens corona-ordfører, Peder Hvelplund. | Foto: Jens Dresling
Det er indlysende, at man må permanentgøre det forbud, der er mod minkhold. Der vil fortsat være risiko for nye coronavarianter, mener Enhedslistens corona-ordfører, Peder Hvelplund. | Foto: Jens Dresling
af ritzau

Det forbud mod minkhold i Danmark, som foreløbigt løber til 2023, bør gøres permanent.

Det mener Enhedslistens corona-ordfører, Peder Hvelplund.

Han har onsdag morgen været til møde i Fødevareministeriet. Her har Statens Serum Institut (SSI) og Dansk Veterinær Konsortium (DK-VET) gennemgået en ny risikovurdering af minkhold for Folketingets partier. Den udkom tirsdag eftermiddag.

SSI: Lav risiko for bekymrende variant ved minkavl

I risikovurderingen vurderes sandsynligheden for, at der opstår en bekymrende virusvariant ved begrænset dansk minkavl for lav.

”Jeg synes, det er indlysende, at man må permanentgøre det forbud, der er mod minkhold. Corona vil blive ved med at være her, i hvert fald i en rum tid, og der vil fortsat være risiko for nye varianter.”

”Så for mig at se er der ikke anden mulighed end at gøre det permanent. Også for at give et klart svar til de avlere, som kan gå med en efter min opfattelse uberettiget forventning om, at der kan åbnes for erhvervet igen.”

SSI skriver, at det er svært at estimere en præcis sandsynlighed for, at bekymrende varianter opstår, men konkluderer alligevel:

”Samlet kan sandsynligheden karakteriseres som lav og antages at være betydeligt mindre end sandsynligheden for, at disse vil opstå i en verdenspopulation på 7,9 milliarder mennesker (...), skriver instituttet.”

Selv om sandsynligheden er lav, kan konsekvensen, hvis det sker, blive stor, understreger SSI.

Minister efter minkrapport: Useriøst at drage konklusioner nu

Hos Venstre føler erhversordfører Torsten Schack sig ”betrygget” efter onsdagens møde.

”Jeg synes, det står klart, at med risikovurderingen står intet i vejen for at genoptage minkproduktionen. Der har ikke været tilfælde af, at der er opstået farlige mutationer, og vurderingen er, at risikoen er meget lav.”

”Derfor mener vi, at den bekymring, der har været, er fejet af banen. Så nu er det tid til at give grønt lys til minkproduktion i Danmark igen,” siger han.

Venstre vil gerne allerede nu ophæve forbuddet, så avlere, der ønsker det, får god tid til at forberede sig på at gå i gang inden årsskiftet.

Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl, mener ikke, at der tilsyneladende er belæg for at holde minkerhvervet lukket.

Efter hans opfattelse er risikoen ”så tæt på nul, som man kan komme”.

”Der er jo risiko ved alt her i livet, og som jeg hører vurderingen, er den stor set nul, hvis man agerer fornuftigt, har nogle rammer og eksempelvis har overvågning af farmene.”

Ifølge Venstre og Enhedslisten afventer regeringen en erhvervsøkonomisk vurdering. Derefter venter ordførerne at blive indkaldt til politiske drøftelser om minkerhvervets fremtid.

Minkavlere vil have ophævet forbud efter ny risikovurdering

Forskere sår tvivl om minkerhvervets fremtid forud for rapport

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også