Styrelse: Ingen risiko for forurening af drikkevand ved minkgrave

Hverken drikkevand, søer eller åer er i fare for forurening efter opgravning af mink, siger Miljøstyrelsen.
AF RITZAU

Borgere i de midt- og vestjyske byer Nørre Felding og Kølvrå skal ikke være bekymret for deres drikkevand, søer og åer.

For otte måneder efter 13.000 ton døde mink er blevet gravet op omkring de to byer, er der ifølge Miljøstyrelsen ingen risiko for forurening vandet i områderne.

Det oplyser Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i en pressemeddelelse.

”Efter vi har lavet den her oprydningsindsats, så er der et glædeligt budskab til borgerne i Kølvrå og Nørre Felding: Vi har fået renset op efter nedgravningen af minkene, og det ser rigtig trygt og godt ud,” siger Rasmus Prehn (S), minister for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Næsten al forurening er ifølge pressemeddelelsen væk efter opgravningen, og den lille rest forurening, der er tilbage i det terrænnære grundvand, forventes at blive nedbrudt naturligt.

”Men for alle eventualiteters skyld holder vi øje med det og monitorerer det. Men alt tyder på, at det er i den skønneste orden,” siger Rasmus Prehn.

Han kalder den lille rest for ”meget bagatelagtig”, og det vil tage ”en kort periode” for restforureningen at nedbryde sig selv.

”Vi holder øje de næste par år, og så tager vi den derfra,” siger han.

Ifølge Bjarne Strobel, der er lektor i miljøkemi på Københavns Universitet, giver Miljøstyrelsens konklusion god mening.

”Det er jo ikke, fordi der har været klinisk rent efter opgravningen, men selv om der skulle være 100 mink tilbage, så er det altså ikke anderledes, end hvis nogle hjorte døde i en skov. Og så giver det god mening at overvåge området i en periode, der strækker sig et år ud i fremtiden. Mere mener jeg ikke, man behøver,” siger han.

Det er heller ikke længere relevant at oppumpe og rense grundvandet fra områderne, lyder det i pressemeddelelsen fra styrelsen.

De 13.000 ton mink blev gravet ned på militære arealer omkring de to byer, da der ikke var kapacitet på forbrændingsanlæggene til at brænde så mange mink.

Flere end 15 millioner danske pelsdyr i bure måtte lade livet før tid, da regeringen i efteråret besluttede, at alle mink i Danmark skulle aflives.

Årsagen var en eksplosiv spredning af coronasmitte på minkfarmene og frygt for, at minkmutationen cluster-5 kunne mindske kommende vacciners effektivitet.

Senere blev det efter lokale protester besluttet, at minkene skulle graves op igen og brændes. Men først, når der med sikkerhed ikke længere var levedygtig coronavirus i dem.

Borgerne i Nørre Felding og Kølvrå bliver nu inviteret til borgermøde om undersøgelsens konklusioner og Miljøstyrelsens anbefalinger.

Undersøgelsen er foretaget af Dansk Miljørådgivning, mens Miljøstyrelsens anbefalinger kommer på grund af en rapport fra rådgivningsvirksomhederne Rambøll og Cowi.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også