Ny aftale om omdiskuteret restprodukt på plads

Landbrug & Fødevarer og Biogas Danmark er nået til enighed om en aftale om det omdiskuterede restprodukt mask og andre vegetabilske biprodukter. Der bliver dog ingen garantier for landmændene. (Opdateret)
Thor Gunnar, viceformand i L&F. | Foto: Torben Worsøe
Thor Gunnar, viceformand i L&F. | Foto: Torben Worsøe

Der er nu landet et forståelsespapir om rest- og biprodukter fra fødevareproduktion mellem Biogas Danmark og Landbrug & Fødevarer.

Det oplyser parterne i en skriftlig kommentar.

Aftalen kaldes også for en code of conduct og beskriver, at vegetabilske restprodukter såsom mask skal anvendes til fødevarer og foder, før det bruges til biomasse.

”Vi er godt tilfredse med, at der nu er fundet opbakning til nogle principper for anvendelsen af vegetabilske biprodukter, der tager hensyn til den bioøkonomiske værdipyramide men også den smidighed og frie konkurrence om produkterne, som er nødvendig for at opretholde en effektiv produktion,” udtaler Thor Gunnar Kofoed, viceformand i Landbrug & Fødevarer, i en skriftlig kommentar.

Også hos Biogas Danmark er der tilfredshed at spore hos formand Henrik Høegh:

”Vi er utroligt glade for, at det er lykkedes at lande et code of conduct, som sikrer, at restprodukterne anvendes optimalt i forhold til den bioøkonomiske pyramide, men samtidig gør det muligt for biogasanlæggene at stå til rådighed for at sikre nyttiggørelsen af restprodukterne til energi og gødning,” skriver Henrik Høegh.

Ifølge Landbrugsavisen betyder aftalen, at landmænd har krav på at få mulighed for at byde, når eksempelvis bryggerier sender restprodukter i udbud. Det vil dog fortsat være den højestbydende, der får kontrakten, men i tilfælde af enslydende bud vil blive landmænd stå over biogasselskaber i rang.

Længervarende konflikt

Biproduktet mask har længe været genstand for konflikt mellem landmænd, bioselskaber og bryggerier.

Konflikten handler om førsteretten til mask og andre biprodukter mellem landmænd, biogasselskaber og bryggerierne.

Bryggeriforeningen, Landbrug & Fødevarer og Biogas Danmark har derfor afholdt en række møde i løbet af årets første måneder, og torsdag annonceret, at parterne er nået til enighed om et hieraki for restproduktet.

Eftertragtet restprodukt skaber nyt sammenstød mellem landmænd og biogasbranchen

Thor Gunnar Kofoed, viceformand i Landbrug & Fødevarer, sagde i et interview med AgriWatch tidligere på året, at det i sidste ende er bryggerierne, der har førertrøjen på i forhandlingerne.

”Og de vil naturligvis have den højeste pris for sit produkt,” sagde han.

Han var derfor klart over, at der ikke var optræk til et billigt og næringsrigt foder til mælkeproducenterne, som landmænd ellers har været vant til. Tværtimod.

”De, der tror det, tager fejl. Hvis landmændene skal have mask, bliver det til et helt andet prisniveau end tidligere,” sagde han dengang.

Det fik formanden ret i, eftersom mængde og pris stadig er usikre faktorer, selvom der nu er landet en code of conduct-aftale mellem de tre parter.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også