L&F vil ikke fremskynde konklusion om CO2-afgift: Respekter rækkefølgen

Landbrug & Fødevarer vil vente med konklusion om, hvorvidt en CO2-afgift skal implementeres i landbruget, til efter ekspertgruppes rapport, der kommer i efteråret. Klimarådet anbefaler en snarlig konklusion.
Foto: Christian Lykking/ERH
Foto: Christian Lykking/ERH

Både flere af Folketingets partier og Klimarådet ønsker, at regeringen snart drager en konklusion om CO2-afgifter i landbruget.

Anbefalingen er senest blevet fremsat af Klimarådet, der i dag fredag kunne præsentere sin statusrapport og anbefalinger til regeringens klimaindsats, men hos Landbrug & Fødevarer er holdningen dog en anden.

Noget så vigtigt og komplekst som CO2-afgifter skal nemlig ikke blive en realitet, før en længeventet rapport fra en ekspertgruppe bliver offentliggjort til efteråret, siger interesseorganisationens klimadirektør Niels Peter Nørring.

”Der bør ikke drages konklusioner om noget så vigtigt og kompleks som afgifter på landbruget uden et grundigt forarbejde. Ekspertgruppen kommer med en rapport om landbrug til efteråret. Den rækkefølge bør man respektere,” siger Niels Peter Nørring i en pressemeddelelse.

Ekspertgruppen med professor Michael Svarer i front fremlagde tidligere i februar en række modeller til, hvordan en CO2-afgift kunne implementeres i visse sektorer. Grundet landbrugets kompleksitet er modeller for denne sektor endnu ikke blevet præsenteret.

Landbrug & Fødevarer har siden emnet om en grøn skattereform med en bred CO2-afgift været kritisk over for tiltaget.

”En CO2e-afgift der omfatter landbrugets biologiske processer vil få store konsekvenser for fødevareerhvervet i Danmark. De økonomiske vismænd konkluderer i den seneste miljøøkonomiske rapport, at en afgift på 1.200 kr. pr. ton CO2e vil koste 19.000 arbejdspladser alene i landbrugs- og fødevareindustrien,” siger Niels Peter Nørring og fortsætter:

”Jobtabet vil særligt ramme land- og yderkommuner. Samtidig vil det give enorme økonomiske byrder og svækker erhvervets internationale konkurrenceevne. ”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også