EU's medlemslande er torsdag blevet enige om det kommende syvårsbudget, efter at flere lande havde blokeret processen på grund af utilfredshed over betingelser for udbetalinger.

Onsdag lykkedes det Tyskland, der har formandskabet i EU, at indgå et kompromis med de to blokerende lande, Ungarn og Polen.

Den tekst har dannet grundlag for den enighed, som stats- og regeringscheferne fandt torsdag aften på et topmøde i Bruxelles.

"Nu kan vi begynde med implementeringen og genopbygningen af vores økonomier," skriver EU-præsident Charles Michel på Twitter.

Aftalen om en stor genopretningsfond, der er del af budgettet, vil ifølge Michel skubbe EU i retning af en grøn og digital omstilling.

Samlet er summen på 13.580 mia. kr. Det er et svimlende beløb sammenlignet med tidligere budgetrammer.

Størrelsen skyldes, at budgettet indeholder en genopretningsfond efter coronakrisen på 750 mia. euro, eller 5580 mia. kr. Det er penge, som EU låner på vegne af medlemslandene. Fælles gæld.

Der mangler fortsat forskellige procedurer i medlemslandene og i EU-Parlamentet, før hele budgetaftalen kan falde endeligt på plads.

Det var især Ungarn, som havde sat en fod i døren, så en aftale ikke kunne lukkes.

Årsagen var en ordning i budgettet, så udbetalinger betinges af, at EU-værdier og retsstatsprincipper efterleves. Men landet opgav den modstand.

Det skete, efter at de øvrige lande havde luftet tanker om at lave en aftale om genopretningsfonden uden Polen og Ungarn. Altså med blot 25 lande. Især Polen stod til at få vældigt mange milliarder fra fonden.

Desuden har der været en risiko for, at de to lande ville gå betydeligt ned i bidrag fra EU-kassen, hvis EU måtte overgå til en nødprocedure fra efter nytår, hvis en budgetramme for perioden 2021 til 2027 ikke lå klar.

I den politiske aftale, som alle EU-lande omfavnede torsdag, fik Polen og Ungarn indskrevet, at et medlemsland skal kunne bede EU-Domstolen afgøre, om mekanismen er i strid med EU-traktaten.

Det betyder, at mekanismen kan blive forsinket betydeligt, hvilket flere har kritiseret. Hollands premierminister, Mark Rutte, fik dog på mødet forsikring om, at udbetalinger kan blive omfattet af mekanismen med tilbagevirkende kraft til 1. januar 2021.

Polens premierminister, Mateusz Morawiecki, bekræftede få timer senere, at Polen agter at indbringe mekanismen for domstolen.

De to lande fik ikke-bindende erklæringer om, at mekanismen ikke er designet til at ramme netop Ungarn og Polen, som i forvejen er i EU's søgelys for at være på kant med EU-værdierne.

Både Ungarn og Polen erklærede sig tilfredse med kompromisset. Morawiecki kalder det ifølge det tyske nyhedsbureau dpa for en "dobbelt sejr".

Det sikrer 174 mia. euro til Polen, siger han. Samtidig er det med meget præcise kriterier garanteret, påpeger han, at mekanismen ikke pludselig kan bøjes for at straffe Polen.