Rekordmange transporter af dyr bliver afvist grundet varme

Transporter af kvæg og svin kan blive afvist, hvis der er udsigt til temperaturer på 30 grader og derover.
Foto: Lars Skaaning/pxsk3.jpg
Foto: Lars Skaaning/pxsk3.jpg
AF RITZAU

For høje temperaturer får Fødevarestyrelsen til at afvise et rekordstort antal dyretransporter fra Danmark og ud i Europa.

Det skriver landbrugsavisen.dk.

I det første halve år af 2022 har styrelsen afvist 150 dyretransporter grundet varme.

Hele sidste år blev i alt 137 transporter afvist, og i 2020 blev der sagt nej til 146 transporter.

Inden transporten finder sted, gennemgår Fødevarestyrelsen den planlagte rute.

Hvis der er udsigt til, at temperaturen undervejs rammer 30 grader eller mere, så må Fødevarestyrelsen afvise transporten.

Enhedschef i Fødevarestyrelsen Carl Christian Larsen Lange siger, at man er behjælpelig med at finde en alternativ rute.

Men det er ikke altid muligt at finde en anden rute, hvor temperaturen er lavere.

Særligt ikke i øjeblikket, hvor der er hedebølge i store dele af Sydeuropa.

Netop Spanien, Frankrig og Italien er for tiden populære mål for dyretransporter.

Fødevarestyrelsen skriver i et tweet, at der alene i indeværende uge er lagt planer for at transportere 97 stykker kvæg og 17.951 svin til de tre lande.

Carl Christian Larsen Lange understreger, at man har stor forståelse for, at dyrene skal transporteres.

”Men det kan ikke retfærdiggøre at køre på tidspunkter med 30 graders varme eller mere. Grisene kan ikke temperaturregulere, og temperaturen skal ikke meget over 30 grader, før det snerper til med dyrevelfærden,” siger han til Landbrugsavisen.

Enhedschefen opfordrer til, at man udskyder transporten eller kører om natten, hvor temperaturen er lavere.

Fransk tørke mindsker hvedehøsten

Investor i biogasanlæg vil købe yderligere op

Vrede bønder sender brev til hollandsk premierminister

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Photo: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også