Nordjysk landboforeningsfusion stemt igennem

Fusion mellem Agri Nord og Landbonord kan nu gennemføres.
Carl Chr. Pedersen er ny formand for landboforeningen. | Foto: Pr-foto: Agri Nord
Carl Chr. Pedersen er ny formand for landboforeningen. | Foto: Pr-foto: Agri Nord

Fusionen af de to landboforeninger Agri Nord og Landbonord er en realitet, efter størstedelen af medlemmerne onsdag aften stemte ja.

Det skriver foreningerne i en pressemeddelelse.

Foreningen bliver en af landets største landboorganisationer. Fusionen blev vedtaget med 89,1 pct. for hos Agri Nord og 96,5 pct. hos LandboNord. 

Efter fusionen tæller landboforeningen nu næsten 2200 medlemmer, mens rådgivningsselskabet, der bliver blandt de største i Nordjylland, har cirka 9000 kunder.

Den nye formand bliver Carl Chr. Pedersen, tidligere formand i Agri Nord.

”Vi takker medlemmerne for det flotte mandat, og ser frem til at arbejde videre på den fusion, vi har talt ind i igennem længere tid. Vi glæder os til at få udmøntet planerne, som både kommer til at sikre endnu større politisk gennemslagskraft samt bedre og mere specialiseret rådgivning til de nordjyske landmænd,” udtaler formanden.

Uffe Bertelsen, tidligere adm. direktør i Landbonord, bliver ny adm. direktør for foreningen, der endnu ikke har et navn.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også