De danske landmænd kan producere mange flere fødevarer på et meget mindre areal. Til gavn for både klima og natur.

Det konkluderer en ny rapport fra den grønne tænketank Concito.

Ifølge rapporten kan det nuværende store areal til jordbrug udnyttes langt bedre.

Landbruget optager sammen med skovproduktion 70 procent af det samlede danske areal. Herunder landbruget alene 60 procent.

Det skyldes i høj grad den store danske produktion af animalske fødevarer som især svin og køer og foderet til dem.

De massive landbrugsarealer levner kun lidt plads til blandt andet urørt natur og biodiversitet.

Udledningen af drivhusgasser fra landbruget er desuden stor. Og landbruget er ansvarlig for omkring 70 procent af udvaskningen af næringsstoffer til havmiljøet med tilhørende iltsvind.

Den nye rapport fra Concito peger på store fordele i en gennemtænkt omstilling af fødevareproduktionen, hvor den kommende og forventede CO2-afgift på landbruget kan være første skridt.

”Landbruget spiller en nøglerolle, fordi det fylder så meget. En mere arealeffektiv fødevareproduktion vil give os fleksibilitet i forhold til de mange andre hensyn, der kræver plads,” siger forfatter af rapporten og projektleder Tage Duer fra Concito.

Rapporten peger på to mulige modeller. Begge brødføder mindst samme andel af den globale befolkning som nu.

Den ene er en optimeret udvikling af det moderne danske landbrug. Den anden er et næsten 100 procent plantebaseret fødevareerhverv - uden svin, køer og kyllinger.

Tallene viser, at man - i plantemodellen uden dyr - kan producere massivt flere fødevarer på markant mindre plads. Det skaber rum til mere natur, energianlæg og et bedre klimaregnskab.

”Vi siger ikke, hvordan man kommer hen til målet. Men vi prøver at tegne et billede af, hvad gevinsterne vil være. Vores ønske er at lægge nogle fremtidsbilleder frem, så politikere og mange andre kan tage stilling til, i hvilken retning de vil,” siger Tage Duer.