Mangler gylle-aftale: Landmand risikerer at skulle fjerne hver femte ko

30-40 kubikmeter gylle kommer i overskud hos landmand på Djursland til sommer. Det betyder indtægtstab - eller markant færre køer.
Fra 1. juli er det slut med de nuværende undtagelser for gylleudbringning, og det giver udfordringer for talrige kvægbrugere. | Foto: Thomas Borberg
Fra 1. juli er det slut med de nuværende undtagelser for gylleudbringning, og det giver udfordringer for talrige kvægbrugere. | Foto: Thomas Borberg

Det bliver en markant anden økonomi, når kvægundtagelsen på nitratdirektivet fra 1. juli ophører herhjemme.

For landmand Paul Søgaard fra Djursland kan det meget vel føre til op til 100 færre køer i staldene. Mælkeproducenten har nemlig ikke pt. andre steder at sprede mellem 2000 og 3000 kubikmeter gylle fra sin produktion ud. Det skriver Randers Amtsavis.

”Det er klart, at hvis jeg skal gå 100 køer ned, så skal jeg af med en 2-3 medarbejdere. Jeg går fra 460 til 320 køer. Så det er klart, det ikke bliver den samme økonomi,” siger Paul Søgaard til avisen.

Han vurderer, at det vil være vanskeligt at finde aftagere til de store mængder gylle - blandt andet fordi der ikke er et biogasanlæg på Djursland. De nye regler vil betyde indtægtstab; enten på gyllen der skal afsættes, eller på at landmanden kan have færre dyr, påpeger han.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) meldte i en pressemeddelelse 10. april i år, at Danmark ikke ville ansøge om en fortsat undtagelse fra nitratdirektivet i år.

”Der er brug for, at vi fokuserer på, hvordan vi kan nedbringe kvælstofudledningen. Derfor har vi besluttet, at vi ikke vil ansøge EU-Kommissionen om en forlængelse af kvægundtagelsen”, udtalte miljøministeren, der også satte tiltaget i sammenhæng med den igangværende trepart om landbrugets klima-udledninger.

Det har ellers været fast praksis i 22 år, at Danmark har været undtaget direktivet som følge af ansøgninger hvert fjerde år.

Helt konkret betyder det, at hvor landmænd de seneste år har kunnet tildele 230 kilo kvælstof fra husdyrgødning om året, så bliver det fremover 170 kilo kvælstof årligt.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også