83 pct. af den danske landbrugsjord er ejet af privatpersoner. Heraf består størstedelen af danske ejere, viser en ny undersøgelse fra Danmarks Statistik baseret på tal fra 2022. 

Foruden privatpersonerne sidder også diverse selskabskonstruktioner på en bid af den samlede kage — knap 12 pct. 

Derudover er der langt mellem andre typer ejere af dansk landbrugsjord, og selvom loven i 2015 blev liberaliseret og gjorde det muligt for f.eks. udenlandske fonde at købe jord, er fænomenet stadig ikke udbredt, viser tallene.

Udenlandske ejere sidder således på mindre end to pct. af den danske landbrugsjord, mens fonde — danske og udenlandske — ejer 1,1 pct. Hollænderne er den befolkningsgruppe med størst ejerskab af dansk jord, svarende til knap 34.000 hektar. 

De i alt 1,7 pct., som udenlandske jordejere besidder, er baseret på ejerens statsborgerskab. En hollandsk mælkeproducent i Danmark tæller altså som udenlandsk ejer i Danmarks Statistiks opgørelse, såfremt denne stadig har hollandsk statsborgerskab, mens f.eks. et tysk-ejet investeringsselskab vil tælle som en udenlandsk jordejer, såfremt denne virksomhed har adresse i udlandet. 

Det er værd at bide mærke i, at kun få hektar i dag er ejet enkeltmandsselskaber, som tidligere har fyldt en del i landbrugs-statistikkerne, men i som i takt med strukturudviklingen i branchen i tiltagende grad må vige pladsen for selskabskonstruktioner.

Enkeltmandsselskaber ejer de nye ifølge data fra 2022 blot 0,1 pct. af landbrugsjorden i Danmark. Det kan også bl.a. forklares med, at ejerskab af jord ofte er knyttet op på en naturlig person — modsat en juridisk person som en virksomhedskonstruktion. 

Liberaliseringen af landbrugsloven blev indført pr. 1. januar 2015 ud fra en præmis om, at større landbrug havde brug for adgang til en bredere palet af finansieringsmuligheder — f.eks. ved at samarbejde med udenlandske fonde. 

(Opdateret d. 3/5: Definitionen af udenlandsk ejerskab er omformuleret.)