Skovenes klimabidrag er større end ventet: Minister er fåmælt om betydningen for klimaafgift

Vi tager diskussionen i den grønne trepart, lyder det fra klimaministeren.
Klimaminister Lars Aagaard (M) vil ikke forholde sig til, om landbruget slipper billigere end ventet. | Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Klimaminister Lars Aagaard (M) vil ikke forholde sig til, om landbruget slipper billigere end ventet. | Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Danmark er tættere på sit klimamål i 2030 takket være et større optag af CO2 i de danske skove. Det har forskere på Københavns Universitet regnet sig frem til.

Men regeringen vil ikke svare klart på, om landbruget får en mindre regning. Det fortæller DR.

Ingen politikere fra regeringen vil over for mediet svare på, om udviklingen gør, at der skrues ned for kravene til landbruget.

”Hvad regeringen vil, det drøfter vi i den grønne trepart sammen med parterne der, og det vil jeg gerne respektere, siger klimaminister Lars Aagaard (M) til DR.

Den grønne trepart er en forhandling mellem regeringen og en række parter, herunder Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening.

Torsten Schack Pedersen, politisk ordfører i Venstre, oplyser til DR, at tallene indgår i det videre arbejde i treparten.

Det samme siger klimaordfører Lea Wermelin (S).

Signe Munk, klimaordfører i SF, siger til DR, at de nye tal ikke bør føre til lavere krav til landbruget.

Omvendt kalder klimaordfører Lise Bech (DD) nyheden for meget positiv for landmændene og fastholder partiets ønske om, at der slet ikke kommer en klimafgift på landbruget.

Torsdag sagde økonomiprofessor Michael Svarer, at skovenes klimabidrag kan få betydning for indfasningen af en CO2-afgift, men understregede, at det grundlæggende ikke ændrer på behovet for en afgift.

Treparten tager udgangspunkt i de tre modeller for en klimaafgift, som Svarer-udvalget præsenterede i februar. Treparten forventes at fremlægge en konklusion i juni.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også