USDA forventer fald i både produktion og forbrug af grisekød

Forventningerne til årets handel med grisekød er opdateret fra amerikansk landbrugsministerium.
Det amerikanske landbrugsministerium vender på en tallerken og forventer nu vækst i EU's produktion af grisekød i 2024. | Foto: Peter Hove Olesen
Det amerikanske landbrugsministerium vender på en tallerken og forventer nu vækst i EU's produktion af grisekød i 2024. | Foto: Peter Hove Olesen

Produktionen af grisekød på verdensplan forventes at falde i 2024. Men det gør forbrugernes appetit også.

Det viser en nylig opdatering af det amerikanske landbrugsministeriums (USDA)s kvartalsvise rapport om forbrug, produktion og handel med grisekød.

Her fremgår det, at forventningerne til i år nu lyder på, at produktionen i en række udvalgte af verdens største svineproducerende lande vil falde med samlet 1 pct. Samme forventning gælder dog også for forbruget, viser analysen, som Markedsnyt for grisekød fra L&F gengiver.

For EU forventer de amerikanske analytikere, at produktionen vil stige med 2 pct i år, efter sidste års produktionsfald på 7 pct. Forventningen er rettet fra seneste kvartalsoversigt i januar, hvor USDA forventede et lille fald i antallet af slagtede grise. Korrektionen skyldes faldende foderpriser og god rentabilitet i svineproduktionen, der forventes at betyde en lidt højere slagtevægt i EU.

Kina forventes derimod til både at mærke et fald i produktionen på 3 pct, ligesom forbrugernes appetit på grisekød ventes at dale med samme takt.

For USA forventer USDA en stigende produktivitet og slagtninger, der vil ligge 3 pct. højere end året før. Brasiliens produktion forventes at stige med 4 pct. som konsekvens af at brasilianske svineproducenter nyder godt af lave produktionsomkostninger. Herudover understøttes den brasilianske produktion også af en robust efterspørgsel fra såvel hjemmemarked som eksportmarkeder.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også