Rumænske mænd sigtes for at stjæle gps-udstyr fra 23 landmænd

Et samarbejde mellem Nordjyllands- og Syd- og Sønderjyllands Politi førte til anholdelse af tre rumænske mænd.
Mange landbrugsmaskiner er udstyret med gps-udstyr. | Foto: Ernst van Norde
Mange landbrugsmaskiner er udstyret med gps-udstyr. | Foto: Ernst van Norde
AF RITZAU

En kvinde i Nordjylland bemærkede en sen efterårsaften et mistænkeligt køretøj, der parkerede i nærheden af en kirke. Derfor noterede hun registreringsnummeret.

Senere fandt politiet frem til tre rumænske mænd mellem 35 og 39 år, der alle er blevet anholdt og sigtet for at køre rundt i Jylland og stjæle dyrt gps-udstyr fra 23 landmænd.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse torsdag.

”Jeg synes, det er et godt eksempel på, at selv sådan en lille oplysning fra en borger, kan hjælpe os rigtig langt i en efterforskning,” siger politikommissær Ulf Munch Sørensen fra Nordjyllands Politi.

Den nordjyske kvinde kontaktede politiet og oplyste registreringsnummeret, efter at hun fandt ud af, at hendes nabo havde fået stjålet gps-antenner og skærme fra sine landbrugsmaskiner.

Det satte gang i et efterforskningssamarbejde mellem Nordjyllands Politi berigelsesafdeling og en ny enhed i Udlændingekontrolafdelingen hos Syd- og Sønderjyllands Politi.

En af de rumænske mænd blev anholdt i Sverige og blev derefter udleveret til Danmark. En anden blev anholdt i Nordjylland, og den sidste mand blev anholdt i Rumænien.

Han er blevet udleveret til de italienske myndigheder, fordi han var efterlyst i Italien. Derefter skal han udleveres til Danmark, hvor sagen skal behandles.

”Jeg synes allerede, vi har fået rigtig gode resultater ud af samarbejdet. Og jeg kan kun se, at det bliver endnu mere vanskeligt at være omrejsende kriminel fra nu af,” siger politikommissær Ulf Munch Sørensen.

Værdien af det stjålne gps-udstyr er ifølge politiet gjort op til mere end 3,8 millioner kroner, som de rumænske mænd angiveligt havde planer om at sende til Rumænien.

Politiet oplyser, at der ikke er andre mistænkte i sagen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også