En ulykke for tre år siden var en øjenåbner for landmand Anders Skovdal, der mener, at branchen er nødt til at tage sikkerheden mere alvorligt.

Den 37-årige landmand, der driver et knap 400 hektar stort landbrug uden for Vejle, er ansvarlig for en håndfuld ansatte.

Han mener, der er behov for en holdnings- og adfærdsændring i dansk landbrug, hvis ulykkesstatistikkerne skal vendes.

Ifølge nye tal fra Arbejdstilsynet er 39 personer inden for landbrug og skovbrug døde under arbejdet siden 2017. Branchen er den farligste sammen med transport samt bygge- og anlæg. Senest omkom en 17-årig mand i januar ved en arbejdsulykke på en nordjysk gård.

Og alene sidste år døde seks personer under arbejde inden for landbrug, skovbrug og fiskeri, og Arbejdstilsynet fandt mere end 2.000 lovbrud hos danske landmænd.

Både Arbejdstilsynet, Landbrug & Fødevarer og beskæftigelsesministeren har påpeget, at der er behov for handling.

I sidste uge fortalte forsikringsselskabet Topdanmark til AgriWatch, at få landmænd tager imod tilbuddet om gratis rådgivning efter en alvorlig ulykke.

Lærerigt

For Anders Skovdal blev en ulykke en øjenåbner. I 2021 kom en elev til skade under arbejdet med en minilæsser.

”De fysiske rammer var i orden, men det var en menneskelig fejl,” forklarer Anders Skovdal, som lærte meget af episoden.

”Det satte sig i mig. Heldigvis gik det ikke endnu værre, men det skal bare ikke ske her,” siger han med en alvorlig mine, da AgriWatch besøger ham på gården.

Siden da har han taget ansvar for at skabe en dagligdag og en struktur med fokus på arbejdsmiljøet. 

”Jeg er afhængig af mine dygtige medarbejdere, for jeg kunne ikke drive det her uden dem. Så mange af de ting, som vi nu har sat i system, udspringer af den arbejdsulykke.”

Blandt andet besøger en arbejdsmiljøkonsulent fra Velas gården en gang om året, hvor der er mødepligt.

Her får medarbejderne på bedriften mulighed for at byde ind med input. Anders Skovdal påpeger, at det skaber stor værdi at sætte tiden af til en dag, hvor sikkerhed og arbejdsmiljø er i fokus.

Og konsulenten, Inger-Marie Antonsen, bidrager ifølge Anders Skovdal med nogle perspektiver, som ellers ikke var kommet frem.

”Hun udfordrer og stiller nogle spørgsmål, som jeg ikke selv har tænkt over. Hun undrer sig og tør stille de lidt ”dumme” spørgsmål til, hvordan vi gør tingene,” fortæller Anders Skovdal.

Italesat

Blandt flere tiltag er der sat flere førstehjælpskasser og øjenskyl op, etableret gyllegasalarmer og indkøbt flere værnemidler.

Men først og fremmest handler det ifølge gårdejeren om at få italesat emnet.

”Som arbejdsgiver har jeg et ansvar for kulturen, så det kræver, at jeg investerer i det, og så har det også en signalværdi. Jeg sender et signal til medarbejderne om, at her er arbejdsmiljøet vigtigt og noget, som vi bruger tid på. Og at det faktisk er velset, at de kommer med input til ting, der kan forbedres,” understreger Anders Skovdal og nævner som eksempel, at en medarbejder bad om åndedrætsværn.

Og en anden har fået nogle øvelser, som kan bruges, når kroppen bliver øm efter en hel dag i en traktor.

Anders Skovdal tilføjer, at det er afgørende, at man som landmand og arbejdsgiver ikke bare lader arbejdsmiljøet være et stykke papir i en mappe, som står på en hylde.

”Det skaber ikke værdi, hvis man bare sætter flueben på et ark. Men det gør det, hvis vi tager mappen ned og bruger den til at tale ud fra. Og hvis man ønsker en bestemt kultur, så nytter det ikke bare at sige tingene én gang. Man skal gøre det igen og igen, så det kræver standhaftighed,” påpeger Anders Skovdal.

Han er dermed på linje med Lone Andersen, viceformand i Landbrug & Fødevarer. For nyligt pointerede hun over for AgriWatch, at branchen har et problem, men at det er en udfordring at nå helt ud til landmanden. 

”Vi ved, at det er sindssygt vigtigt også for at tiltrække og fastholde medarbejdere. Vi appellerer til, at man systematiserer det og får snakket om det omkring kaffebordet på de enkelte landbrug,” sagde hun.

Det er også vejen frem, hvis man spørger arbejdsmiljøkonsulent Inger-Marie Antonsen fra Velas.

”Mange landmænd har nok mest fokus på de daglige praktiske opgaver på gården. Så de har behov for lidt vejledning til, hvordan man griber opgaven an med eksempelvis at få arbejdsmiljøet sat i system,” siger hun.

Hun opfordrer arbejdsgiverne til at holde månedlige møder med medarbejderne. 

”Det er også en måde at få tingene frem, hvis en ansat har oplevet, at det næsten var ved at gå galt. Så skal man skal ikke være flov over, hvis man har dummet sig, for det kan jo gøre, at andre ikke laver samme fejl, påpeger Inger-Marie Antonsen.

Rekruttering

Med store maskiner og dyr er landbruget et hverv med mange faremomenter, men landbruget kan gøre mere, mener Anders Skovdal.

”Jeg vil gerne tale det op, og det er også derfor, jeg står frem. Det er fra gammel tid et mandefag, hvor man gerne skal bære sin byrde uden at kny. Der har bare været en kultur, hvor sikkerhed og arbejdsmiljø har fyldt meget lidt.”

Han mener også, at emnet er vigtigt i forhold til fremtidens rekruttering til faget.

Derfor skal både landbrugsskoler, arbejdsgiver, Arbejdstilsynet og landbrugets organisationer tage opgaven på sig, mener Anders Skovdal.

”Kulturen i landbruget er jo, at vi er pragmatikere, men vi skal gøre noget for, at tingene heller ikke må gå for stærkt. Vores arbejde er meget sæsonbetonet med nogle perioder med travlhed og lange dage. Der skal det være okay at sige, at det er hårdt, og hvis man er for træt, så skal man stoppe, så man ikke går på kompromis med sikkerheden.”

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har nedsat en ekspertgruppe, som i år skal undersøge årsagerne til de alvorlige arbejdsulykker inden for blandt andet landbruget.

Opgaven består i at opnå en viden og indsigt, der kan bruges til at forebygge alvorlige arbejdsulykker – herunder dødsulykker, har ministeren oplyst.

Arbejdet skal munde ud i en årlig rapport med anbefalinger til, hvad der kan gøres for at forebygge de konkrete ulykker.