En CO2-afgift på landbruget risikerer at sende arbejdspladser ud af landet, uden at det i sidste ende kommer klimaet til gode.

Det vurderer Jørgen E. Olesen, professor og institutleder ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.

”Den største udfordring er, at landmænd i andre lande ikke er pålagt en afgift. Det betyder, at man skaber en skæv konkurrencesituation.”

”Hvis produktionen flytter et andet sted hen, vil det stadig være samme udledning. Så har vi ødelagt arbejdspladser, liv på landet og noget af vores egen økonomi uden af have fået noget ud af det.”

Det er dog ikke givet, at samtlige reduktioner af drivhusgas fra det danske landbrug vil opstå i udlandet.

Miljøøkonomisk vismand og økonomiprofessor ved Københavns Universitet Lars Gårn Hansen har tidligere udregnet, at det vil være omkring 35 procent af reduktionerne, der vil genopstå i udlandet - den såkaldte lækagerate.

Det Økonomiske Råd vurderer derfor, at ”der trods større udledninger i udlandet er en reel effekt på klimaet af en dansk afgift på alle drivhusgasser.”

Flere medier har tirsdag aften erfaret, at et ekspertudvalg vil anbefale en afgift på højst 750 kroner per udledt ton CO2 i landbruget.

Ifølge Kristeligt Dagblad har udvalget udformet tre modeller med tre forskellige satser.

Den højeste sats er altså 750 kroner, mens de to andre satser bliver på henholdsvis 350 kroner og 150 kroner per udledt ton CO2.

Fra landbruget har der netop været bekymring om, at en CO2-afgift kan føre til tab af arbejdspladser i landbruget, hvis produktionen flytter til udlandet.

I regeringsgrundlaget står det dog, at afgiften skal udformes på en måde, ”hvor erhvervet understøttes, således at konkurrenceevnen ikke forringes, og der dermed ikke flyttes arbejdspladser ud af landet samlet set”.

Som udgangspunkt forstår professor Jørgen E. Olesen dog ikke, at man behandler det her på dansk niveau.

”Det giver ikke mening, når det gælder udledning. Klimaet er ligeglad med, hvor det kommer fra,” siger han.

”Den eneste effektive måde at gøre det her på er, hvis man beslutter sig for sådan noget centralt i EU. Men her bakker man på generel regulering af EU’s landbrug.”

Når behandlingen af området så alligevel sker på dansk niveau, mener professoren, at den danske regeringen skal tænke sig om, når det endelige lovforslag skal udformes.

”Betydningen af en afgift afhænger i sidste ende af, om det gælder for hele udledningen, eller om det vil være dele af den.”

”For reelt står landbruget i en situation, hvor det måske kun er 30 til 40 procent af landbrugsbedriften, der kan reduceres på, uden at man skærer produktionen ned,” lyder det videre.

Derudover bliver det ifølge Jørgen E. Olesen vigtigt, at man også kigger på, hvor hurtigt afgiften skal indfases.

”Det vil kræve tid for landmændene at implementere, så jeg tror, det skal indfases gradvist. Vi taler flere år, inden det kan være helt på plads,” vurderer han.