I år er der blevet spottet ét vildsvin på dansk jord.

Det oplyser Klaus Sloth, der er vildtkonsulent i Naturstyrelsen Sønderjylland, til DR.

Han mener, at det med stor sandsynlighed er det omdiskuterede vildsvinehegn, som har gjort, at vildsvinebestanden er skrumpet.

”Der er ingen tvivl om, at hegnet har været en stor årsag til, at vildsvinene ikke frit har kunnet veksle fra syd til os i nord,” siger han til DR.

Vildsvinehegnet, som er et 70 kilometer langt hegn langs grænsen til Tyskland, stod færdigt i 2019.

Et flertal i Folketinget blev i 2018 enig om, at det skulle opføres, så man kunne mindske risikoen for, at afrikansk svinepest ville sprede sig til Danmark.

Vildsvin kan være smittebærer af afrikansk svinepest, som er en smitsom virussygdom, der rammer alle racer af svin. Sygdommen kan ikke sprede sig til mennesker. Det står der på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Afrikansk svinepest resulterer ofte i død inden for en uge og kan dermed have konsekvenser for svineindustrien.

Vildsvinehegnet har fået en del kritik hen over årene.

Verdensnaturfonden (WWF) har udtalt, at hegnet kan have en skadelig effekt på andre dyrearter, og at det vil få indflydelse på livet for ræve, dådyr, den grå ulv, den europæiske hare og oddere.

Organisationen har flere gange forsøgt at sætte en stopper for hegnet - blandt andet ved at klage til Bern-konventionen, som beskytter vilde dyr og deres levesteder.

I september blev der for første gang konstateret afrikansk svinepest i et dødt vildsvin i Sverige. Det oplyste Jordbruksverket, som er den svenske landbrugsstyrelse.

Kort tid efter lød det i en trusselsvurdering fra Fødevarestyrelsen, at risikoen for, at afrikansk svinepest kommer til danske grisebesætninger, er meget lav.