187 ud af 100.000 hektar lavbundsjord er nu udtaget

38.000 hektar lavbundsjord er i proces med at blive udtaget, men det tager mange år fra idé til handling.
Jacob Jensen (t.h), minister for fødevarer, landbrug og fiskeri. | Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Jacob Jensen (t.h), minister for fødevarer, landbrug og fiskeri. | Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

At udtage de 100.000 hektar lavbundsjord, som Folketinget i 2021 vedtog som klimatiltag, sker ikke med et snuptag.

Nye tal fra Fødevareministeriet fra november 2023 viser, at der nu er udtaget 187 hektar.

Der er givet tilsagn til at udtage yderligere 6000 hektar, mens 32.000 hektar lavbundsjord er i gang med at blive undersøgt.

Dermed er i alt 38.628 hektar lavbundsjord nu i en udtagningsproces, mens det i april var det 30.381 hektar.

Det vækker glæde hos minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V), at flere projekter bliver undersøgt.

”Det viser, at vi er på rette vej,” siger han.

Lavbundsjorde, der bruges til landbrug, udleder drivhusgasser. Ved at udtage dem fra produktion og eksempelvis oversvømme dem, kan man stoppe udledningen og spare atmosfæren for den klimabelastning.

Hos Danmarks Naturfredningsforening har man været med til at argumentere for målet på 100.000 hektar udtaget lavbundsjord. Her er man dog ikke tilfreds med de nye tal.

”Det er godt, at flere hektar kommer i proces, men det er alt for lavt i forhold til, hvis vi skal nå de 100.000 hektar inden 2030. For det tager cirka seks år at gennemføre de her processer, så der er stadig for få i proces,” siger afdelingschef Jens Anton Klinken.

Minister Jacob Jensen (V) har forståelse for dem, der lægger mærke til, at kun er 187 hektar reelt er udtaget nu.

”Jeg forstår godt, at man siger, hvor meget er der reelt udtaget. Men pointen er, at man først skal have lavet aftalerne, lavet hele arbejdet med at identificere områder og lodsejere og hvilke muligheder og kompensationsmuligheder, man har.”

Målet om at nå 100.000 hektar udtaget lavbundsjord i 2030 har fået en start med bump på vejen.

Landbrugsstyrelsen vurderer, at det tager fire til seks år, fra start, forundersøgelser, og til projektet er færdigetableret.

Det er særligt jordfordelingen, der involverer mange aktører, som tager tid, oplyser ministeriet.

”Der er en masse praktiske ting, når man skal overrisle de her områder, så vi kan få klimagevinsten. Derfor forholder jeg mig til, at vi er i proces med lodsejerne, som er det, der er for-brænderen,” siger Jacob Jensen.

”Så kommer der selvfølgelig den praktiske gennemførsel, men forudsætningen for det er, at man har lavet hele arbejdet forud.”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også