Midtjysk gods varsler millionstort erstatningskrav mod kommune

Efterdønningerne fra stormfloden forrige uge har skabt problemer med høj vandstand og oversvømmelser på Åkær Gods i Odder Kommune. 
Dæmningsbruddet i Odder har forårsaget massive oversvømmelser i området syd for Aarhus.
Dæmningsbruddet i Odder har forårsaget massive oversvømmelser i området syd for Aarhus.

Et brud på dæmningen i Odder By sendte onsdag store vandmængder mod Åkær Gods og forårsagede skader på både hovedbygning, huse og kornlagre samt lagde dele af godsets marker under vand. 

Derfor varsler godset, at et millionstort erstatningskrav kan være på vej mod Odder Kommune, oplyser godsets advokat til Odder Avis

Ifølge både godsets advokat og godsets driftschef kunne de store skader have været undgået, hvis Odder Kommune havde vedligeholdt Åkær Å, der flød over sine bredder, da dæmningen bristede onsdag. 

”Årsagen til denne katastrofale udvikling skyldes den omstændighed, at man har renset åen op opstrøms og stoppet ved slottet - i stedet for at have renset åen op nedstrøms,” lyder meldingen fra godsets advokat, Jens Glavind fra advokatfirmaet LRP, i en mail sendt til Odder Kommune. 

Odders kommunaldirektør, Henning Hahr, tager ifølge Odder Avis det mulige erstatningskrav med ophøjet ro med henvisning til at Åkær Å er et beskyttet vandløb, og derfor ikke skal renses, men beskyttes ud fra naturbeskyttelsesloven. 

Det fremgår ikke, hvad det egentlig beløb for skader på godset eller størrelsen på et potentielt erstatningskrav løber op i. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også