Amerikansk grovvareselskab overrasker analytikere i tredje kvartal

Omsætningen faldt dog 12 pct. i perioden til 21,7 mia. dollar og nåede ikke på højde med analytikernes estimat på 23,7 mia. dollar.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Af Marketwire

Det amerikanske grovvareselskab Archer-Daniels-Midland kom lidt bedre ud af tredje kvartal end ventet af analytikere.

Specifikt for ethanolforretningen, som Novozymes leverer enzymer til, melder Archer-Daniels-Midland om robust efterspørgsel og gode marginer.

Det fremgår af regnskabet for perioden, der er offentliggjort tirsdag eftermiddag.

Enzymforretningen ligger under forretningsområdet Carbohydrate Solutions, der også omfatter stivelse og sødemidler. Forretningsområdet omsatte for 3,3 mia. dollar ud af den samlede koncernomsætning på over 21,7 mia. dollar.

Det var en tilbagegang fra 3,6 mia. dollar i samme periode sidste år. Til gengæld steg driftsresultatet i Carbohydrate Solutions til 460 mio. dollar fra 309 mio. dollar.

På koncernniveau havde Archer-Daniels-Midland et driftsresultat på 1421 mio. dollar mod 1559 mio. dollar i samme periode sidste år.

Det justerede overskud per aktie landede på 1,63 dollar mod estimeret 1,52 dollar ifølge Bloomberg News.

Omsætningen faldt dog 12 pct. i perioden til 21,7 mia. dollar og nåede ikke på højde med analytikernes estimat på 23,7 mia. dollar.

Aktien stiger 0,8 pct. i det amerikanske formarked.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også