Rapport: Danmarks ulvebestand kan flerdobles i det kommende årti

Danmark kan få op mod 210 ulve i løbet af de næste ti år, viser ny rapport fra Aarhus Universitet og Miljøstyrelsen. Fåreavler er bekymret.
Foto: AP/Ritzau Scanpix
Foto: AP/Ritzau Scanpix

Bestanden af vilde ulve i Danmark kan vokse stort i løbet af de næste 5-10 år.

Det er konklusionen i en ny rapport udarbejdet af Aarhus Universitet for Miljøstyrelsen, der peger på, at der er levegrundlag for et sted mellem 77 og 210 ulve i Danmark, skriver Jyllands-Posten.

I dag er der omkring 30 voksne ulve og op mod 20 hvalpe i landet – og det skaber ifølge fåreavler allerede problemer.

”Det er et voldsomt højt tal, det må jeg sige. Jeg synes allerede, at med de ulve, der er her nu, har vi alt for mange angreb. Jeg er selv fascineret af ulve som dyr, men hvis vi ikke kan tackle de mange angreb nu, så ved jeg ikke, hvor mange jeg synes, vi skal have plads til,” siger fåreavler Torben Kousgaard til avisen.

Forskerne bag rapporten understreger, at tallene er usikre, da man ikke kan være sikker på, hvor gode ulvene er til at tilpasse sig den danske natur, samt hvor meget plads de individuelle ulvepar har brug for.

I starten af september kom det frem, at regeringen lægger op til at udvide den såkaldte ulvezone, så flere landmænd kan få offentlig støtte til at opføre hegn og beskytte deres dyr mod den voksende bestand af ulve.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler