Ny skibsladning på 17.600 ton ukrainsk hvede når til Tyrkiet

Skibet forlod havnen i Tjornomorsk fredag med 17.600 ton hvede om bord i retning mod Egypten.
Forsendelsen er nået i sikkert farvand trods russiske trusler om at angribe skibe, der bevæger sig fra Ukraine. | Foto: Stringer
Forsendelsen er nået i sikkert farvand trods russiske trusler om at angribe skibe, der bevæger sig fra Ukraine. | Foto: Stringer
AF RITZAU

Endnu en skibsladning bestående af ukrainsk hvede er søndag nået til Tyrkiet via Sortehavet.

Det viser maritime overvågningssider.

Forsendelsen er nået i sikkert farvand trods russiske trusler om at angribe skibe, der bevæger sig fra Ukraine.

Skibet forlod havnen i Tjornomorsk fredag med 17.600 ton hvede om bord i retning mod Egypten.

Nu sejler skibet videre mod strædet Dardanellerne for at nå Middelhavet.

Ukraine tester i øjeblikket en ny sørute, som går udenom internationalt farvand igennem Bulgarien og Rumæniens økonomiske zoner.

Sidstnævnte lande er begge medlemmer af Nato, hvis musketered, der garanterer hjælp fra hele forsvarsalliancen i tilfælde af et angreb, anses som en afskrækker for Rusland.

Rusland undgik i juli at forlænge den kornaftale, der hidtil havde sikret eksporten af ukrainske landbrugsvarer trods den igangværende krig.

Solidaritetsveje

Efterfølgende har Ukraine benyttet sig af visse såkaldte ”solidaritetsveje” igennem Europa for at fragte eksempelvis korn.

Visse lande har dog siden indført forbud mod salget af landbrugsprodukter fra Ukraine på deres hjemmemarkeder af frygt for at undergrave deres eget landbrug.

Et andet skib med 3.000 ton hvede om bord forlod havnen i Tjornomorsk tirsdag og nåede Tyrkiets hovedstad, Istanbul, torsdag.

Både Rusland og Ukraine er store landbrugsmagter, der spiller en vigtig rolle i den globale fødevaresikkerhed.

Men Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 har destabiliseret globale forsyninger og markeder.

På det seneste har Ukraine forsøgt at underminere russiske styrkers kontrol med Sortehavet i angreb mod halvøen Krim, som Rusland ulovligt har besat siden 2014.

Særligt havnebyen Sevastopol har været udsat for adskillige drone- og missilangreb. I disse hævder Ukraine at have ødelagt flere russiske krigsskib og dræbt flere højtstående generaler.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også